Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

58 og Alexandra Äphrodis. in Meteorol. Comment. (Venet. 1527) p.97,b. Samml. min Examen crit. T. II. p. 306 - 312. 67 (S. 179.) Den numidifke Metellus lod 142 Elefanter dræbe paa Cirkus. Ved de Lege, som Pompeius gav, bleve GOO Lover og 406 Panthere forte frem. August havde opofret 3500 glubende Dpr tit Folkefesterne og en om Ægtemand klager over, at han ikke kan hoiiide- ligholde sin Hustrues Dodsdag med en blodig Gladiatorkamp i Verona, „fordi de i Afrika kjobte Panthere holdes tilbage i Havnen af Modvind!" (Plin. Epist. VI. 34). 68 (S. 180.) Samml. ovenfor Anm. 53. Dog har Appulejus, som Cuvier bemærker (Histoire des Sciences naturelles T. I. p. 287), først uoiagtigt bestrevet de beenagtige Hager i Aplysiernes (Ssharernes) anden og tredie Mave. 69 C®- 183.) Est enim animorum ingeniorumque naturale quoddam quasi pabulum consideralio conlemplatioqve naturæ. Eiigimur, elatio- res fieri videmur, Humana despicitnus, cogitantesqve supcra atque coe- lestia hæc nostra, ut exigua et minima, contemnimus. St C. Acad. II. 41. 70 (S. 183.) Plin. XXXVII. 13 (ed. Silllg V. 1836. p. 320.) Alle tidligere Udgaver endte med Ordene Hispaniam, quacunque am- biinr mari. Værkets Slutning opdagedes 1831 i en Bamberger Koder af Hr. Ludvig v. Jan, Professor i Schweinfurt. 71 (®- 184.) Klaudian. in secundum consulatum StiHchonis v. 150-155. 72 (S. 185.) Kosmos Bd. I. S. 326 og Anm. S. 164, Bd. II. S. 25. (Samml. ligeledes Wilhelm v. H nmboldt über d ie Kawi- Sprache Bd. I. S. XXXVHI.) 73 C®« 189.) Om Karl Martell ogsaa, som man saa oste har sagt, har ved sin Seir ved Tours beskyttet Mellem-Europa mod den srem« treengende Islam, kan man dog ikke med samme Ret paastaae, at Mon- golernes Tilbagetog ester Slaget ved Liegnitz har forhindret Buddhismen fra at bane sig Bei lige til Elben og Rhinen. Mongolerflaget paa Wahlstatt-Sletten ved Liegnitz, hvor Hertug Henrik den Fromme faldt som en Helt, stod den 9ve April 1241, fire Aar esterat Kaptschack og Rusland vare blevne undertvungne af de asiatiske Horder under Dschin- giskhans Sonneson Batu. Men den forste Indførelse as Buddhismen blandt Mongolerne salver i Aaret 1247, da ven syge mongolske Prinds Godan langt borte i Men, i den chincsifle Provinds Schensi, lod den thibetanste Erkepræst Sakya Pandita kalde for at lade sig helbrede og omvende af ham, (Klaproth i et haandstrevet Brudstykke über die Verbreitung des Buddhismus im östlichen und nördlichen Asien.) Desuden have Mongolerne aldrig givet sig af med de over- vundne Folkeslags Omvendelse. 74 (S. 189.) Kosmos Bd. I. S. 259 og Anm. S. 145.