Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

65 Anvendelsen afBeitsning ved Kaliko- eller Kattuntrykkeriet, en crgyp- tifl Kunst, som man finder bestreven paa det tydeligste hos Plinius lib. XXXV. cap. il. no. 150. Benævnelsen Chemi for Skillekunst betyder ordlydende ægyptisk Kunst, det sorte Lands Kunst; thi allerede Plutark vidste (de Iside el Osir. cap. 33), „at Ægypterne kaldte deres Land paa Grund af den sorte Jord." Jndstrivten i Rosette har Chmi. Ordet Chemi har seg forst fundet anvendt paa Skillekunsten i Diokletians Dekret „imod Ægypternes gamle Skrivter, som handle cm Guldets og Sølvets Chemi (7ifgi yVjUitt t'.QyvQov zai /pucov);'' samml. min Examen crit. de l’hist. de la Geographie et de l’Astronomie nautique. T. II. p. 314. 8 (S. 203.) Reinand et Favé du fen grégcois, des feux de guerre et des origines de la poudre å canon, i deres Histoire de 1’Artillerie T. I. 1845. pap. 89-97, 201 og 211; ^iobert Trailé d’Artillcrie 1836. p. 25; Beckmann, Technologie S. 342. 9 (S. 204.) Laplace, Précis de l’hist. de l’Astronomie 1821. p. 60 og Am. Sedillot, Mé moire sur les lustrum, a str. des Arabes 1841. p. 44. Thomas I 0ung (Lectures on Natural Philosophy and the Mechanical Arts 1807. Vol. I p. 191) tvivler heller ikke vaa, at Ebn Zunis i Slutningen af det 10de Aarhundrcde har anvendt Pendu- len til Tidsbestemmelse; men Pendulens Forbindelse med Hjulværk til- lægger han forst Sanktorius (1612, altsaa 44 Aar for Huygens). Om det overordentligt kunstige Uhr, som var iblandt de Forceringer, som Harun Al-Naschid, eller rettere Khalifen Abdallah fra Persien sendte Keiser Karl den Store to Aarhundreder tidligere (§07) i Aachen, siger Eginhard bestemt, at det bevægedes ved Vand (Hotologium <?x auri- chalco arie niechanica mirifice compositum, in quo duodecim horarum cursus ad ciepsidram vcrtebatur): Einhardi Annales i Pertz Monu- menta Germanise historica, Scriplorum T. I. 1826. p. 195. Samml. Sp. MUtiUs de Germanorum origine, gestis etc. Chronic, lib. VIII. p. 57, i Pistorii Germanicorum scriptorum T. II. Francof. 1584; Bouquet, Recueil des Historiens des Gaules T. V. p. 333 og 354. Timerne angaves ved den klingende Nedfalden af smaa Kugler, samt ved smaa Nytteres Fremtræden af ligesaa mange Dore, der aabnede sig. Den Maade, hvorpaa Vandet virkede i saadanne Uhre, har rimeligviis været forfljellig hos Chaldcccrne, der „veiede Tiden" (bestemte den ved Vædsiens Vægt), Grækerne og Inderne i Klepspdrerne; thi Ktesibius's hpdrauliste Uhrveerk (under Ptolcmæus Euergetes II), som i Alexandrien angav de borgerlige Timer hele Aaret igjennem, forekommer ifolge Id eler (Handbuch der Chronologie 1825. Bd. I. 231) aldrig under den almindelige Benævnelse zkHpyöQ«. Ifolge Vitruvs Beskri- velse (lib. IX. cap. 4) var det et virkeligt astronomist Uhr, et horolo- gium ex aqua, en meget fammenfæt machina hydiaulica, som virkede ved B. v. Humboldt, Kvsmvs. II. 5