Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

66 takkede Hjul (vorsotilis lvmpxmi denticuli æquales alias alinrn impcllens). Det er altsaa ikke usandsynligt, at Araberne, som kjendte det, der under det romerste Verdensherredømme var blevet udbredt af forbedrede mccha- niste Indretninger, have tilveiebragt et hydraulisk Uhr med Hjul værk (tympana quæ nonnulli rolas appellant, Græci aulem thqitqo/u, Vi- truv. X, 4). Dog yttrer endnu LeibniH (Annales imperii occidentis Brunsvicenses cd. Pertz l . I. 1843. p. 217) sin Forundring over Kon- struktionen af Harun Al-Naschids Uhr. Men langt mærkeligere har det Kunstværk været, som Sultanen af Ægypten 1232 sendte Keiser Frederik den 2den. Det var et stort Telt, hvori Solen og Maanen, der sattes i Bevægelse ved kunstige Indretninger, gik op og ned og viste Dagens og Nattens Timer med rigtige Mellemrum. I An n a les G odefri di monachi S. Pantaleonis apud Coloniam Agrippinam hedder det: tento- rium , in qvo imagines Solis et Lu næ artificialiter motæ c ursum suutn certis el debilis spaciis peragrant et horas dici et noctis infallibiler in- dicant (Freheri rerum gmnanicarum scrip tores T. I. A igen tor. 1717. p. 398). Munken Godefridus, eller hvo, der ellers i den maaflee fra flere Forfattere hidrorende og for Klosteret St. Pantaleon i Koln ind- rettede Krønike (s. Böhmer, Fontes rerum germanicarum 53b. IL 1845. S. XXX1V—XXXVii) har behandlet disse Aar, var samtidig med den store Keiser Frederik den 2den selv. Keiseren lov dette Kunstværk, hvis Værdi anfloges til 20,000 Mark, opbevare i Venusium tilligemed andre Skatte (Fried, von Naumer, Gesch. der Hohenstaufen Bd. III. S- 430). At, som det oste er blevet paastaaet, hele Teltet siulde have bevæget sig ligesom Himmelhvælvingen, fordommer mig hoist usand- synligt. I Chronica Monasterii Hirsaugiensis, som Thritl)emius har udgivet, er Stedet i Annales Godefridi næsien kun gjentaget (Joh. Trithemii Opera historica P. II. Francof. 1601. p. 180) uden at man belæres om den mechaniste Indretning. Reinaud siger, at Bevægel- sen skete ,,par des ressorts caches“ (Extrails des Historiens Arabes re- latifs aux guerrcs des Croisades 1829. p. 435). 10 (S. 205.) Om de iudifle Tabeller, som Alpha;ari og Alko- resmi have oversat paa Arabisk, s. Chasles, Recherches sur l’Astro- nomie indienne t Comptes ren dus des seances de l’Academie des Scien- ces T. XXIII. 1846. p. 816-850. Substitutionen af Sinusserne for Buerne, hvilken man pleier at tillægge Albategnius i Begyndelsen af det 10de Aarhundrede, tilhorer oprindeligt ligeledes Inderne; Sinusta- beller findes allerede i Surya-Siddhanla. ii (S. 206.) Reinaud, Fragments arabes relatifs å Pinde p. XII-XVII, 96-126 og især 135-160. Albyrunis rette Navn var Abul-Nphan. Han var fodt i Byrun i Indus.Dalen, var en Ven af Avicenna og levede med ham i det arabiske Akademi, som havde dannet sig i Charezm. Hans Ophold i Indien falder, ligesom hans Udarbei-