Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
delse af Indiens Historie (Tarikhi-Hind), hvoraf Neinaud har bekjendt-
gjort de vigtigste Brudstykker, imellem Aarene 1030-1032.
12 (S. 206.) Sedillot, Matériaux pour sei vir å l’histoire com-
parcée des sciences mathérnatiqucs chez les Grecs et les Orienlaux T. I.
p. 50-89; samme i Comptes rendus de l’Acad. des Sciences T. II.
1836. p. 202, T. XVII. 1843. p. 163-17-3, T. XX. 1815. p. 1308.
3mod denne Mening paaftaaer Hr. Biot, at Tychos skjonne Opda-
gelse ingenlunde tilhorer Abul-Wefa, og at denne ikke har ksenvt le va-
riation, men kun den anden Deel af l’évection; s. Journal des Sa\ants
1813. p. 013-532-, 609-626, /19-73 / • 1845. p. ]46-166. og CompU’s
rendus T. XX. 1845. p. 1319-1323.
13 (S. 206 ) Laplace, Expos, du Systeme du Monde, note V.
p. 407.
14 (S. 207.) Om Observatoriet i Meragha s. Delambre, Hi-
stoire de l’Astronomie rin moyen a^e p. 198-203 og Am. Sedillo t,
Nom. sur les Instr. arabcs 1841. p. 201,-205. hvor Gnomonet med den
cirkelrunde Aabning beflrives; om det Eiendommelige ved Ulugh Beigs
Stjernekatalog s. I. I. Sedillot, Traut? des instruments astreno-
miques des Arabcs 1834. p. 4.
15 C®. 207.) Colebrooke, Algebra with Arithmetic and Men-
suration, from the Sanscrit of Brahmegupta and Bhascara, Lond. 1817;
Chasles Apercu historiqne sur 1’origine et le dévcloppement des mé~
thodes cn Géornétrie 1817. p. 416-502; Nesselmann, Versuch
einer kritischen Geschichte der Algebra Th. I. S. 30—61,
273—276, 302—306.
16 (S. 207.) Algebra of Mohammed ben Musa, edited and trans-
lated by I-'. Rosen, 1831. p. VIII, 72 og 196 — 199. Judernes ma-
thematiste Kundsiaber udbredte sig omtrent i Aaret 720 ligeledes til
China, men paa en Tid, da mange Arabere allerede havde nedfar sig i
Kanton og andre chinesifle Byer; Neinaud, Relation des Voyages fails
par les Arabes dans I ’Inde et a la Chine T. I. p. CIX, T. II. p. 36.
17 (S. 208.) Ehasles, Histoi: c de l’Ålgébre i Comptes rendus
T. XIII. 1841. p. 497-524, 601-626; samml. ligeledes Libri samme-
steds p. 559-563
18 (S. 208.) Chasles, Apercu historique de methodes en Géo-
métrie 1837. p. 464-472; samme i Comptes ren du s de l’Acad. des
Sciences T. VIII. 1839. p. 78, T. IX. 1839. p. 449; T. XVI. 1843.
p. 156-173 og 218-246; T. XVII. 1843. p. 143-154.
19 (©■ 208.) Humboldt über die bei verschiedenen Völ-
kern üblichen Systeme von Zahlzeichen u it b über den Ur-
sprung des Stellenwerthes in den indischen Zahlen, i
Crelles Journal für reine und angewandte Matheinatik
Bd. IV. (1629) S. 205—231; samml. ligeledes min Examen crit. de
5*