Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
68 l’hist. de la Geographie T IV. p. 275. „Forklaringen as, hvorledes det indifle System efterhaanden er opftaaet, ligger, som jeg troer, i den simple Opregning af de forstjellige Methoder, der ere blevne anvendte af Folkeflag, som ikke kjenvte den indiske Positions Arithmetik, for at udtrykke Fpndamentalgruppernes muinpia. Udi rykker man Tallet 3568 lodret eller vandret ved Hjælp af Indikatorer, som svare til de sor- sijellige Afdelinger af Abakus ^altsaa saa seer man let, at Gruppetegnene (M, C....) kunne udelades Men nu ere vore in- diske Tal ikke Andet, end hine Indikatorer; de ere de for- skjellige Gruppers Multiplikatorer. Den gammel-asiatiske S uan pan — Regnemaskinen, som Mongolerne indførte i Rusland med dens paa hinanden folgende Rækker af Snerer for Tusinder, Hun- dreder, Tiere og Enere mineer ligeledes om denne Betegnelse vev Jn- dikatorcr. Hine Snorer vilde ved det npsanforte numeriske Erempel fremvise 3 5, 6 og 8 Kugler. I Suanpan er intet Gruppetegn syn- ligt; Gruppeiegnene ere Stederne selv og disle Steder (Snorcr) ud- fyldes med Enheder (3, 5, 6 og 8) som Multiplikatorer eller Indikatorer. Ad begge Veie, ad den figurative (skrivende) og den pal- pable (ha an dg ride lige) Arirhmetiks, kommer man altsaa til Positionen, til Sledværdien, til den simple Brug af ni Tal. Er Snoren tom, forbliver Steret i det Skrevne aabent; mangler en Gruppe (et t'fb i Progreesionen), saa udiyldes Tomheden ved Tomhedens Hieroglypher (sünya, sifron, tzüphra). I Eutocius's Methode finder jeg ved Myriadernes Gruppe det første Spor til det for Dsterlandene saa vigtige Exponential- eller rettere Jndikationsspstem blandt Grækerne. 7W«, Mti, My betegne 10,000, 20,000, 30,000. Det, fom her alene anvendes ved Myriaderne, gaaer hos Chineserne eg Ja- paneserne, som forst erholdt deres Saltur fra Chineserne 200 A ar for vor Tidsregning, igjennem alle Gruppernes multipla. I G obar, een arabiske Stovikrivt, som opdageres af min forevigede Ven cg Lærer Silvestre de S?cp i et Haandskrevt fra Bibliothekel i eet gamle Abbedi St. Germain des Pres, ere Gruppetegnene Punkter, altsaa Nuller; thi i Jntien, Thibet og Persien betyde Nuller og Punkter Et og det Samme. Paa Gobarst striver man 3' iftedetfor 30, 4" i stedetfor 400, (i'" i stedet- for 6000. De invisie Tal eg Kundskaben om Stedværdien maa være «lore, end Indernes og Ariernes Adstillelse; thi Zend-Folket betjente sig af de ubehjælpsomme Pehlwi-Tal. Fer en gradviis Uddannele af Talb»tegnelscn i Indien forekomme Ta m u l-Ziffrenc mig især at tale, idet de ved ni Tegn for Endeverne og særegne Gruppetegn fer 10, 100 og 1000 udtrykke alle Værdier vtd Hjælp af til Venstre solede Multiplika- torer. For en saadan gradvis Uddanne se tale ligeledes de besynderlige aQi&poi ivLv.oi i et af Prof. Brandis paa Panser Bibliothekel opdaget