Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

69 og mig godhedsfuldt til Bekjendtgsorelse meddeelt Scholion af Munken Neophytos. Neophptos's ni Ziffre ligne, med Undtagelse af Tallet 4, ganske de nuværende persiske; men disse ni Enheder forhoies 10, 100, 1000 Gauge ved at man-skriver et, to eller tre Nultegn ovenover dem, facilont^ istedetfor tyve, 24 eftedetfrr fire og tyve, altsaa ved Jurk'po- sition, 5° istedetfor femhundrede, '36 istedetfor trehundrede og ser. Tænker man sig istedetfor Nullet kun Punkter, har man den arabiske Slevflrift @obar. Ligesom San skrit, ifølge min Broder Wilhelm von Hum- boldts hyppigt gjentagne Ittring, betegnes meget ubestemt ved Benæv- nelserne indisk og old-indisk Sprog, da der gives flere, meget gamle Tungemaal paa den indiske Halve, som ikke nedstamme fra Sans- krit, saaledes er ogsaa Udtrykket indifle, old-indifle Ziffre i Almin- delighed meget ubestemt og en saavan Ubestemthed augaaer saavel Tal- tegnenes Skikkelse som Method erne s Aand, der snart udtaler sig ved en blot Sideordning (Juxtaposition), snart ved Koeffi- cienter og Indikatorer, snart ved egentlig Stedværdi. Endog Tilværelsen af et Nultegn er, som Neophptos's Scholwn viser, endnu ikke ved indifle Ziffre nogen novvenoig Betingelse for den simple Sted- værdi. De Tamulist talende Inder have Taltegn, som tilsyneladende afvige fra deres Alphabet og hvoraf Tallene 2 og 8 have en svag Lig- hed med Devanagari-Ziffrene 2 og 5 (Nob. Anderson, Rudiments of Tamil! grammar 1821. p. 135); og dog viser en noiagtig Sammen- ligning, at de ramuliste Ziffre ere afledede fra den alphabeliste Tamul- skrivt. De cingalesifle Ziffre ere iiolge Carey endnu forstjelligere fra Devanageri-Ziffrene. I disse og i de tamulifle finder man ingen Sted- vcerdi og intet Nultegn, men Hieroglypher for Grupperne af Tiere, Hundreder og Tusinder. Cingaleserue operere ligesom Nornerne ved Juxtaposition, Tamukerne ved Koefficienter. Det virkelige Nultegn som noget manglende anvender Ptolenicrus baade i Almageftet og i sin Geo- graphi i den nedstigende Skala for manglende Grader og Minu- ter. Nultegnet er fsigeligt langt ældre i Besterlandene, end Arabernes Indtrængen " (S. min ovenanførte eg i Crelles mathemÄifle Jour- nal aflrykte Afhandling S. 215, 219, 223 og 227.) 20 (S. 210.) Will), von Humboldt über die Kawi - Spra che Bd. I S. CCLXii. Samml. ligeledes den fortræffelige Skildring af Araberne i Herders Ideen zur Gesch. der Menschheit Buch XIX, 4 og 5. 21 ( S. 211.) Samml. Humboldts Examen c I il. de l’hist. de la Geographic 1’. i. p. VIII og X!X. 22 l S. 214.) Allerede 14 Aar forend Lcil Eiriksson bleve paa det Sotog, som Biarne Herjulssson foretog fra Grönland mod Spd i Aaret 986, Dele af Amerika fete, men ikke betraadte. Han saae forst Landet paa Den Naniuckel, een Grad Spd for Boston, derpaa i Ny Skotland og