Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

34 „I Modsætning til det jævne Folke-Epos staae de ind- holdsrige Fortællinger af de ridderlige Digtere fra det tret- tende Aarhundrede, som svede en dem velbevidst Kunst, og blandt hvilke Hartman von Aue, Wolfram von Eschenbach og Gottfried af Strasburg 54 ved deres Aarhundredes Begyn- delse hævede sig saa meget over Mængden, at man vil kunne kalde dem de store og classiske. Af deres omfangsrige Vær- ker vilde man kunne samle Beviser nok for dyb Følelse for Naturen, navnlig saaledes som den yttrcr sig i Lignelser; men Tanken om Uafhængige Naturskildringer var ogsaa fremmed for dem. De opholdt ikke Handlingens Gang for at dvæle ved Betragtningen af Nalurens stille Liv. Hvor forftjellige herfra ere ikke de nyere digteriste Compositioner! Bernardin de St. Pierre benytter Begivenhederne kun som Namme til sit Billede. Det trettende Aarhuudredes lyriste Digtere, for- nemmelig naar de synge om Elstov (hvilket de ikke altid gjore) nævne kun altfor ofte den milde Mai, Nattergalens Sang, Duggen, som glimrer paa Slettens Blomster; men Alt dette stedse kun t Relation til de Folelser, som afspeile sig deri. For at betegne sorrigfulde Stemninger, minde de om de visne Blade, om de forstummende Fugle, om Sneen, som hyller Markens Blomster i Naturens Ligklæde. De samme Tanker gjentage sig dog uafladeligt paany, om end under smukke og hoist forskjellige Former. Deu sjelfulde Walther von der Vogelweide og den dybsindige Wolfram von Eschen- bach, af hvem vi desto værre kun have nogle faa lyriffe Sange, maae her anforeö som glimrende Erempler." „Det Sporgsmaal, om Berøvelsen med Italien eller ved Korstogene med Lilleasien, Syrien og Palæstina skulde have beriget den tydske Digtekunst med nye Naturbilleder, maa i Almindelighed besvares benegtende. Man erkjender ikke, at