Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
71
/
Amer. p. 264 og 453. Nybygderne paa Vestkysten af Grønland, font
vare i en meget blomstrende Tilstand indtil Midten af det 14de Aar-
hundrede, fandt esterhaanden deres Undergang ved den fordærvelige
Indvirkning af Handelsmonopoler; Eskimoernes (Skrællingernes) An-
greb; den sorte Dod, der, ifølge Hecker, især affolkede Norden fra 1347
tU 1351), samt ved et Overfald af en fjendtlig Flaade, hvis Udgangs-
punkt er ubekjendt. Nu troer man ikke mere paa den meteorologisie
Mythe om en pludselig Forandring i Klimatet, Dannelsen af en Jis-
dcemuing, font paa engang skal have foranlediget de i Grønland an-
lagte Nybpgders Adflillelse fra Moderlandet. Da disse Nvbpgder kun
have befundet sig i den temporerede Egn af Grønlands Vestkyst, kan en
Biffop af Skalholt ikke i Aaret 1540 „have sect Hyrder, som vogtede
deres Hjorder paa Dstkysten hiinsidesJismuren." Ophobningen af Jis-
masser paa den ligeoverfor Island liggende ostlige Kyst er afhængig af
Landets Skikkelse, Nærheden af en med Kystens Retning parallel, med
Jisbræer forsynet Bjergkjede og Havstrommens Retning. Denne Tin-
genes Tilstand hidrører ikke fra Slutningen af det 14de eller Begyn-
delsen af det 15de Aarhundrede. Den har, som Sir John Barrow me-
gel rigtigt har udviklet, været mange tilfældige Forandringer underkastet
især i Aarene 1815-1817. (S. Barrow, Voyages of discovery
within the Arctic Kegions 1846 p. 2-6). - Pave Nikolaus den 5te
udnævnte endnu i Aaret 1448 en grønlandsk Bistop.
31 216.) Hovedkilder ere de historiste Fortællinger om Erik
den Rode, Thorfinn Karlsesne og Snorro Thorbrandsson, der sand,
synligviis ere sirevne i Grönland selv og allerede i det 12te Aarhun-
drede, tildeels af Efterkommere af nogle i Viinland fedte Nybyggere.
Naftt Antiquit. Arner, p. VIJ, XIV og XVI. Den Omhu, hvormed
Stamtavlerne ere vedligeholdle, er saa stor, at man har ledet Thorfinn
Karlsefnes, hvis Søn, Snorre Thorbrandsson, var sodt i Amerika, fra
1007 ned til 1811.
31 (S. 217.) Hvitramannaland, de Mde Mcends Land
Samml. Oldskriverne hos Rafn, Antiquit. Amer. p. 203—206, 211,
446—451 og Wilh elmi über Island, Hvitramannaland u.s.w.
82 (S. 218) Letronne, Recherches géugr. et crit. sur le livre
de Mensura Orbis Terræ, compose en Irlande par Dicuil 181-1 p. i9g_
146. Samml. min Examen crit. de l’hist. de la Géogr. T. II. p. 87-91.
33 (S. 218.) Hvad der allerede siven Raleighs Tid er blevet for-
talt om rent Celtist talende Zndfodte i Birginien; hvorledes man har
troet at hore den gæliske Hilsen hao, hui, fach der; hvorledes Owen
Chapelain 1609 frelste sig ud af Tuskaroraernes Hænder, da de vilde
flalpere ham, „fordi han tiltalte dem i sit gcrlifle Modersmaal," har jeg
altsammen samlet i min Reises niende Bog (Relation historique J. ill.
1825 p. 159). Men disse Tuskaroraer i Nord-Karolina ere, som man