Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

 72 nu paa Grund af Sprogforflningen med Bestemthed veed, en Jrokeser- Stamme, s. Albert Gallatin on Indian Tribes i Archæologia Ameri- cana Vol. II. (1836) p. 23 og 57. Catlin, en af de fortrinligste Iagttagere af Sæder, som nogensinde have opholdt sig blandt de ame- rikanske Indfødte, meddeler en betydelig Samling af Tuskarora-Ord, men er dog tilboielig til at antage den hvidladne, oste blaasiede Tuskarora-Nation for en Blanding af gamle Wallisere og amerikanske tlrindbyggere. S. hans Lenets and Notes on the manneis, customs, and condition of the North American Indians 1841 Vol. 1. p. 207, Vol. il. p. 259 og 262—265; en anden Samling af Tuskarora-Ord findes i min Broders haandstrevne Sprogarbeider paa det kongelige Bibliothek i Berlin. ,,Comme la structure des idiomes américains pa- råit singuliérenient bizarre aux (liderens peuples qui partent les langties modernes de l’Europe occidentale et se laissen t fa ci lament trornper par des fo i Lui tes analogies de quelques sons, les ihéologicns out c ru géné- ralemenL y voir de l’hebreu, les colons espagnols du basque, les colons anglais ou fran^ais du gal I ois, de Pi ri an da is ou du b a s- breton. — — J’ai rencontre un jour, sur les coles du Peron, un officier de la marine espagnole et un balcinicr anglais, dont l’iin pre- tendait avoir enten du parier basque a Tahiti, et l’antre gale-irlan- dais aux iles Sandwich.“ Humboldt, Voyage aux Regions équinoxiales, Rei at. hist. T. III. 1825 p. 160. Men uagtet der hidtil ikke er blevet paa- r'list nogen Sammenhæng imellem Sprogene, vil jeg dog paa ingen Maade modsige, at Baskerne og Folkestammerne af cellist Oprindelse i Irland og Wales, som tidligt bestjeftigede sig med Fiskeri under de fjerneste Kyster, bestandigt have været Skandinavernes af Atlanterhavet, eller at Irlænderne i Forkjobet paa Færoerne og Island. om de gamle Undersøgelser af Powel and Navigations Vol. III. p. 4) atter Vel bliver udovet med Strenghed, men ikke antager noget forsmaaende Præg, maatte blive optagne i England og Jrland selv. Er det grun- det, at Madoks Omvanken 15 Aar for Opdagelsen ved Kolumbus er bleven forherliget i den wallisifle Sanger Merediths Digt? Jeg deler ikke den haanende Aand, hvormed Folkesagn kun altfor ofte fordunkles, men nærer tvertimod den faste Overbeviisning, at mange af de histo- rifle Problemer, som angaae Soreiserne i den tidligste Middelalder, den paafaldende Overeensstemmelse mellem religiose Sagn, Tidsinddeling og Kunstværker i Amerika og det ostlige Asien, de merikanste Folkestammers Vandringer og hine gamle Midtpunkter for en fremgryeude Civilisation i Aztlan, Quivira og Dvre-Louisiana, ligesom paa Kundinamarkas og Perus Højsletter, engang i Tiden ved storre Fliv og Udholdenhed ville blive oplyste ved Opdagelsen as Kjendeg erninger, som hidtil have været Merbeilere i de nordligste Dele endog ere komne Skandinaverne Det vilde være meget ønskeligt og Richard Hakluyt (Voyages i vore Dage, da en sund Kritik