Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

81 ^linien, kommer an paa Bestemmelsen af den „seilede Distance" og der dog kun paaberaabes en overeensstemmende Dom (juicio) as ‘>0 meget erfarne Sømand (qne apunten en SU carta de 6 de 6 horas ^et cammo quo !a nao fa rå segun su juicio). Havde Logget skullet anven- des, vilde Ferrer sikkert have foreskrevet, hvor oste det stulde hives. Den forste Anvendelse as Logningen finder jeg i et Sted i Pigafettas Repedagbog over den Magellanfle Verdensomseiling,som i lang Tid laa be- graven mellem Haandflrivterne i det AmbrosiaufieBibliothek i Mailand Det hedder deri i Januar 1521, efter at Magellan allerede var kommen ind l Sydhavet: second» la misura ehe facevamo del viaggio co!la catena a poppa, noi percorrevamo da 60 in 70 leghe al giorno (Amoretti, Primo Viaggio intorno al Globo terracqueo, ossia Navigazione falta dal Cavaliere Antonio Pigafetta sulla squadra del Cap. Magaglignes, 1800, P. 46) Lvad kan denne Zndretn-ng med Kseden fra Ski bets Agterstavn (cantena a poppa), „hvoraf vi betjente os paa hele Reisen for at maale Beim," have været Andet, end en Indretning, font lig- iifbe vort Log? Den opskudte, i Knob inddeelte Loglinie, Logbræd- tet ellerFlynderen ogHalvminut- eller Logglasset, omtales ikke særligen; men denne Taushed kan ikke være paafaldende, naar Talen er om en forlængst bekjendt Ting. Catena della poppa nævnes heller tffe Wen i den Deel af Kavaliere Pigafettas Trattato di Navigazione (om Amoretti har meddeelt i et Udtog, rigtignok kun paa 10 Sider. 66 (S. 237.) Barros Dec. I. liv. IV. p. 320. 67 (S. 239.) Exam. crit. T. I. l>. 3—6 og 290. 239.) Sam ml. Opus Ep ist o I arum Petri Martyns An- glerii Mediolanensis 1670 ep. CXXX og GUI. „Præ lælitia prosiliisse tc, \ixque a lachryrnis præ gamJio lemperassc quando literas adspexisti meas, quibus de Antipodnm Orbe, I a ten ti hactenus, te certiorem feei ini suavissime Pomponi, insinuasti Ex luis ipse liieris colligo quid sensens. Sensisli autem, tanti rem feeisti, quanli virum summa doc- trma insignitum decuit, quis namqup cibus sublimibus præs ta ri potest ingeniis isto suavior? quod condirnentum gratius? a rne facio con- jecturam. Beau sernio spiritus mens, quando accilos alloquor prudentes aliquos ex his, qui ab ca redeunl proxincia (Hispaniola insula)”. Ud- frvffet Christophorus quidam Colonus minder, jeg siger ikke om det altfor ofte og med Urette citerede nescio quis Plutarchus hos Aulus © e Htue? (No CL Alticæ XI. 16), men vel om fyiint quodam Cornelio scribcnte i Kong Theodoriks Svarfirivelse til Æstyernes Fyrste, som af Tacitus's Germ, cap, 45 stulde belæres om Ravets sande Oprindelse. 69 lS. 240.) Opus Episiol. Nr. CCCCXXXVII og DLXII. Den beaeistrede Vidundermand Hieronimus Kar da nus, en Phantastiker men tillige flarpsindig Mathemaiiker, gjor i sine PhpsiskeProblemer ligeledes opmærksom paa, hvad Zordbeflrivelsen stplder de Kjendsgjer- A. v. Humboldt, Kvsmos. II. g