Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

80 eller i Trykken udgivne Lærebøger i Styrmandskunsten af 2ln= tonio Pi gafetta (IrsUktto de Navigazione, rimeligviis ældre end 1530), Francisco Falero (1535, en Broder til Astronomen Ruy Falero, som skulde ledsage Magellan paa hans Neise omkring Jorden og efterlod et Regimiento para observar la longitud en la mar), Pedro be Medina fra Sevilla (Arie de nav egar 1545); Martin Kortes fra Bujaloroz (Breve Compcndio de la esfera y de la arle de navegar 1-551) og An- dras Garcia de Cespedes (Regimiento de Navigation y Hydrografia 1606). Af næsten alle disse, nu tildeels meget sjeldne Værker seer man, ligesom af Suma de Geografia, som Martin Fernandez de Enciso ud- gav 1519, paa det Tydeligste, at den -.seilede Distance" ikke paa de spanfle og portugisiske Skibe læres at bestemmes ved nogensomhelst umid- delbar Maaling, men kun ved Skjon efter Diemaal og efter visse nu- merifl fastsatte Grundsætninger. Medina siger (Libro III. cap. 11 og 12): „For at fjente Skibets Lob i Længden af det gjennemlobne Rum maa Lodsen i sit Register optegne efter Timer (d. e. ledet ved Time- glasset, ampoiieta) hvor meget Skibet har tilbagelagt; han maa derfor vide, at det Meste, han skrider fremad i en Time, er fire og med sva- gere Vind tre, ogsaa kun to Mile."----Cespedes kalder (Re- gi mien to p. 99 og 156), ligesom Medina, denne Fremgangsmaade ecbar pnnlo por fantasia. Denne fantasia er, naar man vil undgaae store Feiltagelser, rigtignok, som Enciso rigtigen bemærker, afhængig af den Kundskab, som lodsen har om sit Skibs Dygtighed; men i det Hele taget vil Enhver, som har været leenge tissoes, med Forundring have lagt Mærke til, hvor overeensstemmende det blotte Skjsn over Skibets Hur- tighed under en ikke meget hoi Bølgegang er med det sildigere vundne Resultat af at hive Logget. Nogle spanske Lodser kalde den gamle, vistnok noget vovelige Methode med det blotte Skjon (cuenta de eslitna) sikkert meget med Uret sarkastisk: la corredera de los Holandeses, corre- dera de los perezosos. I Kristoffer Kolumbus's Skibsjournal omtales ofte Striden med Alonso Pinzon om Længden af den iil'oagelagte Bei ester Afreisen fra Palos. De Timeglas, ampolletas, som brugtes, lob ud i en halv Time, saa at et Dogn regnedes tU 48 ampolletas. I denne Kolumbus's vigtige Skibsjournal hedder det (f. (Sy. den 22ve Januar 1493): andaba 8 millas por hora hasla pasadas 5 ampollclas, y -3 an- tes que cometizase la gua rd i a, que eran 8 ampolletas (Navarrete T. I. p. 143). Logget, la corredera, omtales aldrig. Skal man antage, at Kolumbus har kjendt og benyttet det, men ikke anseet det nødven- digt at omtale det, da det allerede var et meget almindeligt Middel, ligesom Marko Polo ikke omtaler Theen og den chinesifle Muur? En saadan Antagelse forekommer Mg allerede af den Grund meget usand- synlig, fordi det i de Forsiag, som Lodsen Don Jayme Ferrer indsender 1593 for noiagtigt at uvfinde Beliggenheden af den pavelige Demarka-