Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79
no mention of it occurs till the year 1607 in an East India voyage
published by Purchas.“ Dette Aar er ogsaa t alle ældre og yngre
Ordbøger (Gehler Bd. Vi. 1831. S. 450) anført som den yderste
Grændse. Kun Navarrete sætter i Disertacion sobre los progresos
del Arte de Na vegar 1802 Brugen af Loglinen paa engelfle Skibe i
Slaret 1577 ; (D uslot d e Mo sras, Notice biographique sur Mendoza
el Navai-rete 1845 p. 61); sildigere, paa et andet Sted: (Collection de
los viages de los Esparioles T. IV. 1837. p. 97), paaftaaer han: „paa
Magellans Tid gissedes Skibets Hurtighed kun å ajo (efter Oiemaal),
indtil la corredera (Logget) opfandtes i det 16de Aarhundrede." Maa-
lingen af den „seilede Distance" ved at hive Logget er, om Midlet end
maa kaldes ufuldkomment, dog af faa stor Vigtighed for Kundflaben om
Hurtigheden og Netningen af de oceaniske Strømninger, at jeg har
maattet giere den til Gjenstand for omhyggelige Undersøgelser. Jeg
meddeler her de Hovedresultater, som indeholdes i det endnu ikke ud-
komne 6te Bind af min Examen critique de l’histoire de la Géogr. et
des progrés de l’Astronomie nautique. Paa Republikens Tid havde
Romerne paa deres Skibe Veimaalere, der bestode af 4 Fod hoie, med
Skovle forsynede Hjul udenbords, aldeles ligesom paa vore Dampskibe
og ligesom ved den Indretning til Farteners Bevægelse, fom Blasko de
Garap 1543 tilbed Keiser Karl den 5te i Barcelona. (Arago, An-
nuaire du Bureau Long. 189. p. 152). Den oldromerfle Veimaaler
(i8tio a majoribus tradiia, qua in via rheda sedenies vel mari navi—
gantes scire possumus quot millia numero ilineris feccrimus) er beskre-
ven udførligt af Vitruvius (lib. X. cap. 14), hvis AugustanfleTids-
alder rigtignok nyligt er bleven stærkt rystet af L. Schultz og Osann.
Ved tre i hinanden gribende tandede Hjul og ved at smaa, runde Stene
faldt ud af en Hjulkasse (loculamentum), som kun havde et eneste Hul,
angaves Antallet af Omgangene af de ydre Hjul, som dukkede ned i
Vandet, og Antallet af de paa en Dagreise tilbagelagte Mile. Om
disse Hodometre ere blevne brugte meget i Middelhavet, „da de
baade kunde yde Nytte og Fornoielse,» siger Vitruvius ikke. I Keiser
Pertinar's Levnetsbestrivelse afIulius Kapitolinus omtales (rap. 8;
in Hist. Augnstæ Script, cd. Lugd. Bat. 1671 T. I. p. 554) blandt
Keiser Kommoeus's solgte Efterladenflaber en Reisevogn med en lig-
nende Hodometer-Jndretning. Hjulene angave baade „Længden af den
tilbagelagte Bei og Reisens Varighed" i Timer. En langt fuldkom-
nere, ligeledes tilsses og tillands brugt Veimaaler har Ktesibius's Lær-
ling, Hero sra Alexandrien beskrevet i sit ikke endnu paa Græsk udgivne
Skrivt om Dioptrene (s. Venturini, Comment, sopra la Sloria dell’
Ottica, Bologna 1814 T. 1. p. 134-139^.1 I hele Middelalderens Litte-
ratur findes Intet om den Gjenstand, som vi behandle her, forend man
kommer til Tidsrummet for de mange, kort ester hinanden forfattede,