Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
79 no mention of it occurs till the year 1607 in an East India voyage published by Purchas.“ Dette Aar er ogsaa t alle ældre og yngre Ordbøger (Gehler Bd. Vi. 1831. S. 450) anført som den yderste Grændse. Kun Navarrete sætter i Disertacion sobre los progresos del Arte de Na vegar 1802 Brugen af Loglinen paa engelfle Skibe i Slaret 1577 ; (D uslot d e Mo sras, Notice biographique sur Mendoza el Navai-rete 1845 p. 61); sildigere, paa et andet Sted: (Collection de los viages de los Esparioles T. IV. 1837. p. 97), paaftaaer han: „paa Magellans Tid gissedes Skibets Hurtighed kun å ajo (efter Oiemaal), indtil la corredera (Logget) opfandtes i det 16de Aarhundrede." Maa- lingen af den „seilede Distance" ved at hive Logget er, om Midlet end maa kaldes ufuldkomment, dog af faa stor Vigtighed for Kundflaben om Hurtigheden og Netningen af de oceaniske Strømninger, at jeg har maattet giere den til Gjenstand for omhyggelige Undersøgelser. Jeg meddeler her de Hovedresultater, som indeholdes i det endnu ikke ud- komne 6te Bind af min Examen critique de l’histoire de la Géogr. et des progrés de l’Astronomie nautique. Paa Republikens Tid havde Romerne paa deres Skibe Veimaalere, der bestode af 4 Fod hoie, med Skovle forsynede Hjul udenbords, aldeles ligesom paa vore Dampskibe og ligesom ved den Indretning til Farteners Bevægelse, fom Blasko de Garap 1543 tilbed Keiser Karl den 5te i Barcelona. (Arago, An- nuaire du Bureau Long. 189. p. 152). Den oldromerfle Veimaaler (i8tio a majoribus tradiia, qua in via rheda sedenies vel mari navi— gantes scire possumus quot millia numero ilineris feccrimus) er beskre- ven udførligt af Vitruvius (lib. X. cap. 14), hvis AugustanfleTids- alder rigtignok nyligt er bleven stærkt rystet af L. Schultz og Osann. Ved tre i hinanden gribende tandede Hjul og ved at smaa, runde Stene faldt ud af en Hjulkasse (loculamentum), som kun havde et eneste Hul, angaves Antallet af Omgangene af de ydre Hjul, som dukkede ned i Vandet, og Antallet af de paa en Dagreise tilbagelagte Mile. Om disse Hodometre ere blevne brugte meget i Middelhavet, „da de baade kunde yde Nytte og Fornoielse,» siger Vitruvius ikke. I Keiser Pertinar's Levnetsbestrivelse afIulius Kapitolinus omtales (rap. 8; in Hist. Augnstæ Script, cd. Lugd. Bat. 1671 T. I. p. 554) blandt Keiser Kommoeus's solgte Efterladenflaber en Reisevogn med en lig- nende Hodometer-Jndretning. Hjulene angave baade „Længden af den tilbagelagte Bei og Reisens Varighed" i Timer. En langt fuldkom- nere, ligeledes tilsses og tillands brugt Veimaaler har Ktesibius's Lær- ling, Hero sra Alexandrien beskrevet i sit ikke endnu paa Græsk udgivne Skrivt om Dioptrene (s. Venturini, Comment, sopra la Sloria dell’ Ottica, Bologna 1814 T. 1. p. 134-139^.1 I hele Middelalderens Litte- ratur findes Intet om den Gjenstand, som vi behandle her, forend man kommer til Tidsrummet for de mange, kort ester hinanden forfattede,