Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

78 passer egentligt ikke paa Himmelegnens Benævnelse; det betyder 'kun den hsie Middagstid; Syd hedder dschenub. Om Chinesernes tidlige Kundskab om Magnetnaalens Spdviisning s. Klaproths vigtige Undersøgelser i Leltre ä M. A. de Humboldt sur 1'i ti ven tion de la Boussole 1834 p. 41, 45, 50, 66, 79 og 90 og det allerede 1805 ud- komne Skrivt af Azuni fra Nizza, Dissertation sur l’origine de la Boussole p. 35 og 65—68. Nav arrete gsor i sin Discurso historico sobre los progresos del Arte de Na vegar en Espana 1802 p, 28 opmærk- som paa et niærkeligt Sted i de spanske Leyes de las Partidas (IL tit. IX. by 28) fra Midten af det 13de Aarhundrede. „Naalen, som leder Skipperen i den morke Nat og baade i godt og ondt Veir viser ham, hvorhen han skal vende sig, er Meeglersten (medianera) mellem Mag- netstenen og Nordstjernen------S. Stedet i: Las siete Par- tidas del sabia Rey Don Alonso el IX. (efter den sædvanlige Tælling el X), Madrid 1829. T. I. p. 473. 00 (S. 235.) Jord a no Bruno par Christian Bartholmés 1847. T. II. p. 181-187. f ii (S. 236.) „Tenian los inarcantes instrnmenlo, carta, compas y aguja. Salazar, Discurso sobre los progresos de la Hydrografi a en Espana 1809. p. 7. 62 (S. 238.) Kosmos Bd. IL S- 157. 63 (S. 236.) Om Kttsa (Nikolaus fra Kuß, egentligt fra Kues ved Mosel) s. ovenfor Kosmos Bd. ll.S.100 og Clemens Abhand- lung über Giordano Bruno und Nikolaus de Kusa S.97, hvor et vigtigt, forst for tre Aar siven opdaget Brudstykke fra Kusas egen Haand angaaende en tredobbelt Bevægelse af Jorden meddeles. (Samml. ligeledes Chasles, Apercu sur l’origine des methodes en Geometrie 1837. p. 529). 64 (S. 236.) Navar rete, Disertacion historica sobre la parle que tuviéron los Espanoles én las guerras de Ultramar 6 de las Crti- zadas 1816 p. 100 og Examen c rit. T. I. p. 274-277. Regiomvntans Lærer, Georg von Peuerbach, tilstrives en vigtig Forbedring af Jagtta. gelsen ved Brugen af Blploddet. Men det Sidste anvendtes alt for længe siden af Araberne, hvilket sees as Abul-Hassan Alis i det 13de Aarhundrede forfattede Beskrivelse over de astronomiske Instrumenter; Sedillot, Traité des instruments astronomiques des Arabes 1835 p. 379, 1811 p. 205. 6" > sS. 237.) I alle de Skrivter om Styrmands kun sten, som jeg bar undersøgt, hersker den feilagtige Mening, at Logget forst i Slutningen af det 16de eller i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede er blevet anvendt til at maale den tilbagelagte Bei. I Encyclopædia Bri- tannica (7th edit, af 1842) Vol. XIII. p. 416 hedder det endnu: ,,the author of the device for measuring th o ship’s way is not known and