Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

84 gjennem Magellans-Strcedet, havde Hoces forladt Flotillen med sin Ka- ravele San Lesmes og var bleven forflaaet til 55° S. B. ,,I)ijéron los del btique que les pared a era alli acabamienlo de terra;” Na- va r r e t e Viages de los Espanolcs T. V. p, 28 og 404 — 488 Fleurieu paastaaer, at Hoces kun har sect Cabo del buen Sticcesso Vesten for Staten-Eiland. Henimod Slutningen af det 16de Aarhundrede var der atter udbredt en faa besynderlig Uvished om Landets Skikkelse, at Araukanas Sanger kunde (Canto I. act. 9) troe, at Magellans- Strcedet havde lukket sig ved et Jordfkjcrlv og en Hævning as Hav- bunden, hvorimod Akosta (Historia natural y moral de las Indias lib. HI. cap 10) anseer Jldlandet for Begyndelsen af hans store sydlige Polarland. (Samml. ligeledes Kosmos Bd. il. ©.58 og Anm. S. 18.) 79 (S. 245.) Om Jstdmus-Hypothesen, ifølge hvilken det ost-afri- kanfle Forbjerg Prasum slutter sig til den sst-asiatifle Landtunge Thinæ, stal fores tilbage til Marinus Tyrius, Hipparch, Babylonieren Seleu- kus eller maaflee snarest til Aristoteles <ie Coelo (II, 14), har jeg un» dersogt udforligt paa et andet Sted (Examen crit. I. l. p. 144, 161 og 329, T. II. p. 370—372). ao (S. 246.) Paolo Toskanelli var saa udmærket som Astronom, at Behaims Lærer Regiomantanus 1463 tilegnede ham sit imod Kardi- nal Nikolaus de Kusa skrevne Værk de Quad rat ura Circuli. Han konstruerede det store Gnomon i Kirken Santa Maria Novella i Florents og dode 1482 i en Aloer as 85 Aar, uden at have havt den Glæde at opleve Opdagelsen af det gode Haabs Forbjerg ved Diaz og as den tropifle Deel af det ny Fastland ved Kolumbus. si (S. 246 ) Da det gamle Fastland næsten tæller 130" Meridian- forsijel fra den iberiske Halvses vestlige Ende lil Kysten af China, bli- ver der omtrent 230° tilbage for det Num, som Kolumbus havde maattet seile igjennem, dersom han vilde uaae Kaihai (China), og noget mindre, dersom han kun vilde naae Zipangi (Japan). Den af mig her betegnede Meridianforstjel af 230° grunder sig paa Beliggenheden af det portugisifle Forbjerg St. Vincent (11° 20' V. L. for Paris) og af den langt fremtrædende chinesisre Kyst ved den fordum saa berømte, af Kolumbus og Toskanelli ofte nævnte Havn Quinsay (Brede 30° 28', Længde 111° 47' Dsten for Paris). Synonymer for Quinsay i Provindsen Tschekiang ere Kansu, Hangtscheusu, Kingszu. Den asiatiske ostlige Verdenshandel var i det 13de Aarhundredc deelt imellem Quin- say og Zaitun (Pinghai eller Tsceuthung), som laa ligeoverfor Den Formosa (dengang Tungfan) paa 26° 5' N. Br. s s. Klaproth, Ta- bleaux his t. de l1 Asie p. 227). Forbjerget @t. Vincents Afstand fra Zipangi (Niphons er 22 Længdegrader mindre, end fra Quinsay, altsaa isiedetsor 230° 53z omtrent kun 209°. Paafaldende er det, at de ældste Angivelser, nemlig Eratosthenes's og Strabos (lib. i. p. 61)