Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

85 ved tilfældige Kompensationer nærme sig det ovenanførte Resultat af 129° for Meridianforfljellen af olzovpiv^ indtil 10°. Strabo siger netop paa det Sted, hvor han omtaler den mulige Tilværelse af to store be- boelige Fastlande i den nordlige Halvdeel af Jorden, at vor oi-zovy^ i Thince (Athen, s. ovenfor Kosmos Bd. 11. S. 174) udgjor 'over V3 Deel af hele Jordens Omkreds. Marinus Tprius, som forlededes af Reisens s'ængde fra Mpos Hormos til Indien, den fejlagtig antagne Retning af det kaspiske Havs større Areal fra Best til Dst og Overdri- velsen af Længden af Landeveien til Sererne, gav det gamle Fastland fulde 2250 iftedetfor 129°. Den chinesifle Kyst rpkkedes dengang frem til Sandwich Derne. Kolumbus foretrækker naturligviis dette Resultat for Ptolemæus's, ifolge hvilket Quinsap kun vilde falde i den ostlige Deel af Karotinernes Archipel. Ptolemæus ansætter nemlig i Almagestet (ll, 1) Sinernes Kp ft paa 180°, i Geographien (lib. !. cap. 12) paa 17701/4- Da Kolumbus anflaaer Seiladsen fra Jberien til Sinerne til 120°, Toskanelli endog kun til 52°, kunde begge, naar de auflcge Mid- delhavets Længde til omtrent 40°, unegteligt kalde det tilsyneladende saa vovelige Foretagende en brevissimo camino. Martin Behaim an- sætter ligeledes paa sit Verden s æble, den berømte Globus, som han fuldendte 1492 og som endnu opbevares i det Behaimffe Huus i Nürn- berg, Kysten af China (Kongen af Mangos, Kambalus og Ka- th ais Throne) kun 100° Vesten for Azorene, d. e., da Behaim ov- holdt sig i 4 Aar i ayal og sandsynligviis regner Afstanden fra delte Punkt, atter kun til 119° 14' Vesten for Forbjerget ©t Vincent. Ko- lumbus har sandsynligviis kjendt Behaim i Lissabon, hvor de Begge opholdt sig fra 1480 til 1484. (S. min Examen cril. de Phist. de la Geographie I. li. p. 357-360). De mange aldeles urigtige Tal, som findes i alle Skrivter om Amerikas Opdagelse og den dengang sormo- dede Udstrækning af det østlige Asien, have foranlediget mig tis at sam- menligne Middelalderens Meninger noiagtigere med den klassiske Oldtids. 82 (S. 247.) Den østlige Deel af Sydhavet er forst bleven beseilet af hvide Mennesker i en Kano, da Alonso Martin de Don Benito, som tillimed Vasko Nunez de Balboa den 25de September 1513 paa den lille Djergkjede Quarequa havde seet Havhorizonten, nogle Dage ester paa Landtungen steg ned til Golfo de San Miguel, sorend Balboa Worte Besiodelsestagelsens eventyrlige Ceremoni. Alle- rede spv Maaneder iforveien, i Januar 1513, underrettede Balboa sit Hos om, at det sydlige Hav, hvorom ha» hørte de Indfødte tale, var meget let at beseile: ,, mar may mansa y que nunca anda brava como la mar de nueslra banda ‘ (de las Antillas). Navnet Oceano Pacifico gaves imidlertid, som Pigafetta fortæller, forst (Balboas) Mar del Sur af Magellan. Allerede sorend Magellans Expedition kom istand (10ve August 1519), havde den spanske Regjering, hvem det ikke manglede paa