Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

90 som er næsten halvandet tusinde Aar ældre, end Anghiera, taler om „abpssinist ©nee, hvori man synker ned lige til Knæene." 10° (S. 261.) Leonardo da Vinci siger meget smukt om denne Fremgangsmaade: quesle é il methodo da osservarsi nella ricerca de’ fcnomeni della natura. S. Venturini, Essai sur les ouvrages physico-mathématiques de Léonard de Vinci 1797 p. 31; A ni oretti, M é m o ri e s toriche s ü I <1 vita di Li o n a rdo da Vinci, Milano l 804 p. 143 (i hans Udgave rtf Tralta to della P i t- tura, T. XXXIII. af Classic! Italian!); Whewell, Philos, of the inductive Sciences 1840. Vol. II. p. 368-370; Brewster Life of Newton p. 332. De fleste as Leonardo da Vincis physikalfle Arbeider ere fra 1498. i (S. 261.) Hvor stor Opmærksomheden for Naiurphcenomenerne allerede tidligt har været hos Somcendene, seer man ogsaa i de ældste spanfle Beretninger. Diego de Lepe fandt f. Er. 1499 (som vi lære af et Vidnesbyrd i den fisialste Proces mod Kolunibus's Arvinger) ved Hjælp af et med Klapventiler forlynet Kar, som forst aabnede sig paa Havbunden, at et 6 Fod tykt Lag serfl Vand bedækker det salte Vand langt fra Orinokos Munding (Navarrete, Viages y descn- brim T. IH. p. 549). Kolumbus oste Syd for Den Kuba melkehvidt Søvand („hvidt, som om der var street Meel deri") op for at tage det med paa Flafler til Spanien- (Vida del Almirante p. 56.) For Længdebestemmelsernes Skyld kom jeg til de samme Punkter og det undrede mig, at Sovandets paa flakke Steder saa almindeligt uklare og melkehvide Farve kunde være et nyt og uventet Phcenomen for den gamle, erfarne Admiral. — Med Hensyn til Golfstrommen selv, der maa betragtes som et vigtigt kosmist Phænomen, saa vare dens Virk- ninger allerede længe forend Opdagelsen af Amerika blevne oftere iagttagne paa de azoriske og kanarifle Der ved Opskpllingen af Bambusror, Fyrre- stammer og forunderligt udseende Lig fra Antillerne, ja endog ved, at frem- mede Mennesker ufrivilligt vare landede i Kanoer, „som aldrig kunde forgaae." Men dengang tilskreves de alene de vestlige Stormes Styrke (Vida del Alinii ante cap. 8; Herrera Dec. lib. I, cap 2; lib. IX, cap. 12), uden at man endnu erkjendte den af Bindenes Retning alde- les uafhængige Bevægelse af Vandene, den pelagiske Stron-s ligesom tilbagevirkende Inflexion mod Dst og Sydost, d. e. den Jmpuls, som hvert Aar sorer Antillernes tropifle Frugter til de irste og norste Kyster. Samml. Sir Humphrey Gilberts Memoire „om Muligheden af en nordvestlig Gjennemfart til Kathay« hos Hakluyt, Navigations and Voyages Vol. III. p. 14, Herrer a Dec. l. lib. IX. cap. 12 og Examen c rit. T. 11. p. 247-257, T. III. p. 99-108. 2 (S. 262.) Examen crit. I. III. p. 26 og 66—99; Kosmos Bd. I. S. 276 og 278.