Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

93 Nos parece que se ri a bien que llevasedes con vos un huen Esirologo, y nos parescia que scria bueno para es to Fray Anto- nio di Marchena, porque es buen Estrologo y siempre nos paié- ciö que se conform aba con vuestro pa rec er.” Om denne Marchena, der er den samme som Fray Juan Perez, Guardian i Klo- steret de la Rabida, hvor Kolumbus 1484 i sin Fattigdom anmodede Munkene o in „Brod og Band til sit Barn", s. Navarrete T. II. p, 110, T. III. p, 597 og 603 (Mu n oz, Hist, del Nuevo Mundo lib. IV. § 24. De astronomiske Ephemerider kalder Kolumbus en vision profe- tica i et Brev til de Chrisiianissimos Monarcas fra Jamaika af 7de Juli 1503 (Navarrete T. 1. p 306). — Den portugisiske Astronom Ruy Falero fra Cubilla, der tilligemed Magellan 1519 as Karl den 5te udnævntes til Caballero de I<> Orden de Santiago, spiller en vigtig Rolle i Udrustningerne til Magellan's Verdensomseiling. Han havde udar- beidet en egen Afhandling for Magellan om Længdebestemmelserne, hvoraf den store Historieskriver Barros havde nogle Kapitler i Haand- strift i sin Besiddelse (Examen crit. T. I. p. 276 og 302, T. IV. p. 315), sandsynligviis de samme, som bleve trykte 1535 i Sevilla hos Johann Cromberger. Navarrete (Odra postum a sobre la Hist, de la Na ti tic a y <1 e las c i c n c i a s ni a tema ti c as 1846 p. 147) har ikke kunnet finde Bogen selv i Spanien. Om de fire Længde- methoder, som Falero besad ved Jndstpdelse of sin Demonio familiar, s. Herrara Dec. ll. lib. II. cap. 19 og Navarrete T. V. p. LXXVH. Sildigere gjorde Kosmographen Alonso de Santa Cruz, den samme, der, ligesom Apothekeren Felipe Guillen fra Sevilla 1525, sogte at bestemme Længden ved Magnetnaalens Variation, uudførlige Forflag til at opnaae det samme Diemed ved Overdragelse af Tiden; men hans Kronometre vare Sand- og Vanduhre, Hjulværker, som be- vægedes ved Lodder, ja endog „Væger, der vare dyppede i Olie" og brændte ud i lige lang Tid! — Pigafetta (Transunto del Tiat- tato di Na viga zi one p. 219) anbefaler Maanehoider i Meridianen. Om Lunar-Længdemelhoderne siger Amerigo Vespucci meget naivt og sandt, at den Fordeel, som de yde, udspringer af corso piu leggier de la luna (Canovai, Viaggi p. 57.) 15 (S. 272.) Den amerikanste Menneskerace, der er den samme fra 65° nordlig til 55° sydlig Brede, gik ikke gjennem Hyrdelivets Trin fra Jagtlivet over til Agerdyrkningen; denne Omstændighed er saa me- get desto mærkeligere, som Bisonen, ver sværmer omkring i uhyre Hjor- der, kan tæmmes og giver megen Melk. Lidet paaagtet er den Efterret- ning, som læses hos Gomara (Historie gen. de las Indias cap. 214) og ifolge hvilken der endnu i det 16ve Aarhundrede levede en Folkestamme i det nordvestlige Mexiko paa 40° Brede, hvis største Rigdom bestod i Hjorder af tæmmede Bisoner (bueyes con una giba). Af disse Dyr er-