Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

100 diceret til den store Königsberger Astronom Bessel, kalder Westphal, ligesom tidligere Gassengi, Bistoppen af Ermland Lucas WaHelrodt von Allen. Ifølge Oplysninger, som jeg for kort Tid siden erholdt ved den preussisie Stats lærde Historieskriver, get;. Archiv-Director Voigts Godhed, kaldes i Archiv-Documeuterne Kopernikus's Moders Familie: Weiselrodt, Weißelrot, Weisebrodt, men sædvanligst dog Waiß elrode. Moderen nedstammede upaatvivlelig fra Tydskland, og Familien Waiß elrode, oprindlig forsijellig fra Familien von Allen, der fra Begyndelsen af det 15de Aarhundrede blomstrede i Thorn, har sandsynligviis enten ved Adoption eller ifolge andre nærmere Familie- forhold optaget Navnet von Allen." Sniadecki og Czpnski (Kopernik et ses travanx 1847 p. 26) kalder den store Kopernikus's Moder Barbara Waßelrode, med hvem Faderen, hvis Familie han troer at ftamme fra Böhmen, giftede sig 1464 i Thorn. Navnet paa Astronomen, hvem Gassenbi betegner som Tornaeus Borussus, striver Westphal og Czyuski Kopernik, Krzyzanowfli derimod Kopirnig. 3 et Brev fra den ermlandste Bisiop Martin Cromer fra Heilsberg, af 21. Nov. 1580 hedder det: .,Cum Jo (Nicolaus) Copernicus vi- vens oi namenlo fuerit alque etiam nunc post fata sil, non solum huic Ecclesiae, verum eliarn loti Prussiae patriae suae, iniqnum esse puto, enm post obitum carere h on ore sepulchii sive monument!.“ 22 (S. 278). Saaledes Gassendi i Nicolai Copernici vita, ved- føjet samme Forfatters Levnetsbeflrivelse as Tycho Brahe (Tyehonis Brahei \ila) 1655, Hagac-Comiltun, p, 320: eodem die et Boris non muliis priusquam anitnam e (Tiåret. Kun Schubert i sin Astrono- mie Th. L ©. 115 og Robert S in a l l i den meget lærerige Account of the astron, discoveries of Kepler 1804 p. 92 vaastaae, at Kopernikus hensov „faa Dage efter at hans Værk var udkommet." Denne Mening tiltræder ogsaa Archiv-Director Voigt i Königsberg: fordi det i et Brev, som den erinlandste Domherre Georg Donner kort før Koperni- kus's Ded skrev ril Hertugen af Preussen, hedder, at „den agtbare og vcerrige Doctor Nicolaus Koppernick havde ladet sit Værk, ligerviis som en sød Svanesang, udkomme kort sor de Dage, han sagve den jor- disie Elendighed Farvel." Ester hvad man sædvanlig antager, (West- phal, Nicolaus Kopernikus 1822 S. 73 og 82) var Værket begyndt 1507 og allerede 1530 saa vidt fuleendt, at der senere kun anbragtes enkelte Forbedringer. I et Brev as Karnnal Schonberg, Nom i November 1536, paastpndcs Udgaven. Kardinalen vil igjennem Theodor von Reven lade Manuscriptet afskrive og sig det tilsende. At Bogens hele Bearbejdelse har draget sig i Langdrag indtil det fjerde Novennium, siger Kopcrnikus selv i Dedicationen til Pave Paul III. Naar man nu betænker, hvormegen Tid der udfordredes til Trykningen af et Værk paa 400 Sider, og at den store Mand dode allerede i