Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

101 Mai 1543, saa maa man formode, at Dedicationen ikke er streven i det sidstnævnte Aar: hvoraf da fremgaaer (naar vi regne 36 Aar tilbage), at Bearbeidelsen ikke kan være begyndt noget sildigere, men vel et tidligere Aar end 1507. — At Vandledningen i Frauenburg flulde være bleven udfort efter Udkast af Kopernikus, hvilket hidtil almindelig er bleven antaget, betvivler Hr. Voigt. Han finder, at der forft i Aaret 1571 blev sluttet en Contract imellem Damkapitlet og den „kunstrige Mester Valentin Zendel, Vandmester (Nohrmeifter) i Breslau, om at lede Vandet i Frauenburg fra Molleaaen (Mühlgraben) til Domher- rernes Vaaninger. En tidligere forhaanden værende Vandledning om- tales ikke. Den nærværende er altsaa forst bleven anlagt 28 Aar ester Kopernikus'o Dsd. 23 (S. 279.) Delambre, Histone de FAstronomie moderne T. I. p. 140. 24 (S. 279.) Neque enim, necesse est, eas hypotheses esso veras, irn o ne verisimiles quidem, sed sufficit hoc unum, si calcukim obser vationibus congruentum exhibeant: hedder det i O sia n d er s Fortale. „Bifloppen af Kulm. Tidemann Gise, fodt i Danzig, som i en Række af Aar stadig paamindede Kopernikus om Udgivelsen af sit Værk, er- holdt endelig Manulcriptet med det Hverv, at befordre det til Trykken aldeles efter eget frie Valg. Denne sendte det forst til Nhäiicus, Pro- fessor i Wittenberg, der kort forinden længe havde levet hos sin Lærer i Frauenburg. Nhäticus ansaae Nürnberg for et mere passende Sted at lade det udkomme, og overdrog til den derværende Professor Schoner, samt til Andreas Osiander at besorge Trykningen (Gas- sendi, Vita Copernici p. 319). De Lovtaler, føm mod Slutningen af Fortalen til Værket tildeles Kopernikus, havde allerede, uden noget særsiilt Vidnesbyrd af Gassendi, maattet fore til den Erkjendelse, at Fortalen hidrørte fra fremmed 'Haand. Ogsaa vaa Titelen til forste Udgave, til den i Nürnberg fra 1543, har Osiander anbragt det, i Alt, hvad Kopernikus selv har sirevet omhyggeligt undgaaede Udtryk: mo- ms Stella rum novis insuper a c admirabilibus hypothesibus ornati tillige- med den i højeste Grad udelicate Tilsætning: „igitnr, studiose lector, eme, lege, f.u’re.“ I den anden, den Baseler Udgave fra 1566, som jeg meget omhyggelig har sammenlignet med den forste, den Nürn- berger, nævnes paa Titelbladet ikke mere de „beundringsværdige Hypo- theser;" men Oslanders Prefatiuncula de hypothesibus hujas operis, saaledes som Gassendi benævner den indskudte Fortale, er endnu bi- beholdt. At Osiander forresten, uden at nævne sig, selv har villet hen- tyde paa, at denne Praefatiuncula var as en fremmed Haand, fremgaaer alene deraf, at Dedicationen til Paul Hl. cr betegnet som Praefaiio autoris. Den forste Udgave bestaaer kun af 196 Blade, den anden af 213 formedelst den her tilføjede Narratio prima af Astronomen Georg