Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

 102 Joachim Nhäticus, et i fortællende Stiil til Schoner sstrevet Brev, hvilket, som anført i Texten, Mathematikern Gassarus i Basel alle- rede 1541 lod trykke, hvorved den lærde Verden erholdt den forste nojere Kundflab om det Kopernikanske System. Nhäticus havde 1539 nedlagt sit Professorat i Wittenberg, for i Fraucnburg selv at nyde Kopernilus's Underviisning. (Samml. angaaenve disse Forhold Gas- sendi p. 310—319). Oplysning om det, som Osiander af Frygtsomhed fandt sig foranlediget at tilføje, giver Gassendi: „Andreas porro Osiander fuit, qui non modo operarum inspector (den, der besørget Trykningen) fuit, sed Praefatiunculam quoque ad lectorcin (tacito licet nomine) de Hypolhcsibus opens adhibuit. Ejus in ea consilium fuit ut, tametsi Copernicus Mot um Terrae habiiisset, non solum p: o Hy- pothesi, sed pro vein etiam placito; ipse tarnen ad rem, ob illos, qui heinc offenderenlur, leniendam, cxcusatum eurn fa cere I, quasi talem Mo tu in non pro dogmate, sed pro Hypolhesi mera assumpsisset.” 25 (S. 281) Quis eniin in hoc pulcherrimo lemplo lämpadem hane in alio vel m el io ri loco ponerel, quam unde to turn si in u! possit ilhiminare? Siquidem non inepte quidam lucernam mundi, alii mentem, alii rectorem vocant. Trimegistus visibilem Ileum, Sophoclis Electra intuentern omnia. Ita profecto tanquam in solio regal s Sol residens circumagentem gubernat Astrorutn farniliam. Tellus quoque minime fraudatur Inn a ri ininislerio, sed ut Aristoteles de animalibus ait, maxi- ma in Luna cum terra cognationem habet. Concipil interea a Sole terra, et impregnatur annuo partu. Invenimus igitnr sub liac ordina- tione admirandam mundi symmetriam ac cerium harnioniae nexum motus et rnagnitudinis orbium: qualis alio inodu repei iii non polest. (Nicol. Coporn, de Revol. orbium coelesiium lib. I. cap. 10 p. 9, I).). Paa dette Sted, der hverken mangler digterifl Inde eller ophoiede Ud- tryk, erkjender man, ligesom hos alle Astronomerne i det 17de Aar- hundrede, Spor af lang og skjon Omgang med den classifle Oldtid. Kopernikus havde for Die: C i c. Somn. Scip. cap. 4, PI in. II. 4 og Mercnr. Trismeg. lib. V (ed. Cracov. 1586) p. 195 og 201. Hen- tydningen paa Sophokles's Electra er dunkel, da Solen den aldrig udtrykkelig nævnes alseende, som ellers i Jliaden og Odysseen, dog og- saa i Choephorerne af LEschylus (V. 980), som Kopernicus vel næppe vilde have benævnt ved Electra. Efter Beckhs Formodning maa Hen- tydningen vel betragtes som en Erindringsfeil og en Folge as en dun- kel Erindring om Vdipus, Vers 869, i Kolonos af Sophokles. Hoist forunderligt er det i et for kort Tid siden udkommet, ioorigt meget lære- rigt Værk (Czy n s ki, Kopel nik et ses travaux 1847 p. 102) Tragi- kernes Electra bleven forverlet med electriske Stromningcr. Man læser som Oversættelse af det ovenanforte Sted hos Kopernikus: „Si on prend le soleil pour le flambeau de l’Univers, pour son arne