Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

103 pour son guide, si Trimegiste le nomme un Dieu, si Sophocle le croit une puissance électrique qui anime el contemple 1’en- semble de la création.......” 26 (S. 281.) „Pluribus ergo existentibus centris, de centra quo- que mundi non temcre quis dubitabit, an videlicet fuerit istiul gravi- tatis terrenae, an aliud. Equidem exislinw, gravitatem non alind esse, quam appetentiam quandum naturalem partibus inditam a divina providenlia opificis universorum, ut in units tom integi’ilatemque suam sese conferant in formam globi coeuntes. Quam affectionem credibile est etiam Soli, Lunae, cacterisque errantium fulgoribus inesse, ut ejns elTicacia in ea qua se rcpracsentant rotundiatate permaneant, quae nihiloininus multis modis suos efficiuut circuitus. Si igitur et terra facial alios, utpote secundum centrum (mundi), necesse erit cos esse qui similiter extrinsecus in multis apparent, in quibus invenimus annuum cireuitum. — Ipse denique Sol medium mundi pulabitur pos- 8iflere, quae omnia ratio onlinis, quo ilia sibi inviccm succcdunt, et mundi tutius harmonia nos docet, si modo rem ipsam atrbobus (ut ajunt) oculis itispiciamus.” K o pern, de Revol. orb. coel. lib. I. cap. 9 p. 7. b. 27 (S. 281.) Pint. De facie in orbe Lunae pag. 9’23 C. (Saml. Ideler, Meteorologia veterum Graecorum et Romanorum 1832 p. 6.) I Stedet hos Plutarch nævnes Anaxagoras ikke, men at denne anvender samme Theori „om Faldet ved Undladelsen af Omsvinget" paa alle (steenagtige) Himmellegemer, lærer os Dio g. Laert. II. 12. og de mange Steder, jeg ovenfor har samlet (Kosmos Bd. 1. S. 109 Anm. 88 S. 51 og Anm. 95 S. 57). Samml. ogsaa Aristot. de Cocio II, pag. 284 a 24 Bekker og et mærkværdigt Sted hos Simplicius p. 491, b i Scholierne efter Berliner Academiets Udgave, hvor det bliver om- talt , at Himmellegemerne ikke falde ned, „naar Omsvinget har Over- haand over deres egen Faldkraft eller Tyngde." Til disse Jdeer, som for ovrigt deels tilhore Einpedokles og Demokritus, deels Anaxagoras, knytter sig det af Simplicius (1. c.) anførte Erempel, „at Bandet i en Phiole ikke bliver udgydt ved sammes Omsvingning, naar Om- svinget er hurtigere end Vandets Bevægelse nedad, tij$ tal to v.üti» tov vdatog ff ooag." 28 (S. 282.) Kosmos Bd. I. S. 109 og Anm. 15 S. 110. Smml. Lctronne des opinions cosmographiqties des Péres de l’Eglise i Revue des deux Mondes 183t T. I. p. 621. 29 (S. 28'2.) S- Beviiostederne til Alt, hvad der i Oldtiden ved- kommer Legemernes Tiltrækning, Tyngde og Fald, med stor Flid og Skarpsindighed samlet i Th. Henri Martin's Eludes sur 1c Timée de Plaion 1841 T. IL p. 272-280 og 311. 30 (S. 282.) Joh.Philoponus de crealione mundi lib. I. cap. 15. 31 (S. 282.) Han opgav senere den rigtige Mening (Brewster,