Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

104 Martyrs of Science 1846 p. 211); men at der i Planetsystemets Centrallegeme Solen boer en Kraft, der behersker Planeternes Bevæ- gelse, at denne Solens Kraft aftager enten efter Afstandens Qvadrat eller i lige Forhold, pttrer allerede Kepler i den 1618 fuldendte Har- monice Mundi. 32 (S. 282.) Kosmos Bd. I. S. 26 og 44. 33 (S. 283.) Kosmos Bd. IL S. 100 og 162. De adspredte Steder, som i Kopernicus's Værk berore det for-hipparchfle System om Verdensbygningen, ere foruden Tilegnelsen folgende: lib. I. cap. 5 og 10, lib. V. cap. ] og 3 (ed. princ. 1543 p. 3, b; 7, b; 8, b; 133, b; 140 og 141, b; 179 og 181, b). Kopernicus viser overalt en Forkjcer- lighed for og meget nsje Bekiendtskab med Pythagoroeerne eller, sorat jeg skal udtrykke mig forsigtigere, med det, som bliver tilskrevet de ældste blandt dem. Saaledes kjenver han s Er., som Begyndelsen af Til- egnelsen viser, Lysis's Brev til Hipparchus, som vistnok stadfæster, at den hemmelighedsfulde italienske Skole, „ligesom det i Begyndelsen ogsaa var Kopernicus's Forsæt", kun vilde meddele Venner sine Me- ninger. Lysis's Tidsalder er temmelig usikker; han bliver snart kaldt en umiddelbar Discipel af Pythagoras, snart og mere rimeligt Epa- minondas's Lærer (Vockh, Philolaos S. 8-15). Lysis's Brev til Hip- parch, en gammel Ppthagoræer, der havde offentliggjort Selskabets Hemmeligheder, er, ligesom saamange lignende Skrifter, blevet fabri- keret i en sildigere Tid. Kopernicus har sandsynligt lært det at kjende af Aldus Manutius ' s 'Samling, Epistolae diversorum philosophoium (Romae 1494), eller af en latinsk Oversættelse af Cardinal Bessarion (Venet. 1516). Ogsaa i Forbuddet af det Kopernicanste Skrift de Revolutionibus, i det berømte Decret af Congregazione dell’ Indice as 5. Marts 1616, bliver det nye Verdenssystem udlrykkeligen betegnet som „falsa illa doclrina Pythagorica, Divinae Scripluræ omnino adversans.” Det vigtige Sted om Aristarch fra Samos, hvorom jeg har talt i Texten, staaer i Arenarius pag. 419 as Pariser-Udgaven af Arch imedes ved David Rivaltus 1615. Men editio princeps er Ba- seler-Udgaven as 1544 apud Jo. Hervagium. Stedet i Arenarius siger meget bestemt: „Aristarch havde gjendrevet de Astronomer, der tænkte sig Jorden uden Bevægelse i Midten af Verdensbygningen; Solen be- tegnede dette Middelpunkt; den var ubevægelig som de andre Stjerner, medens Jorden drejede sig om Solen." I Kopernicus's Værk er Ari- starch uden noget Hensyn til hans System nævnt to Gange, pag. 69, b og 79. — Jdeler spørger (Wolfs og Buttmanns Museum der Alterthums-Wissenschaft Bd. II. 1808 S. 452) om Kopernicus havde kjendt Nicolaus af Cusas Skrist de docta ignorantia. Den forste Pariser-Udgave er rigtignok fra 1514, og Udtrykket: jam nobis manifestum est terram in veritate moveri vilde as en platoniserende