Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

105 Cardinals Mund have gjort noget Indtryk paa Domherren af Frauen- burg (W h e w el 1 , Philosophy of the inductive Sciences Vol. II. p. 343); men et Brudstykke fra Cusas Haand, som ganske nylig (1843) er blevet fundet af Clemens i Hospitalsblibiotheket i Cues, beviser tilstrcekkeligen, ligesom ogsaa Skriftet de venatione Sapien- tiæ cap. 28, at Cusa ikke har tænkt sig Jorden bevæget omkring Solen, men tilsammen med denne, dog langsommere, „omkring Verdens stedse verlende Poler". (Clemens om Giordano Bruno og Nicolaus af Cusa 1847 S. 97-100.) s- (S. 283.) S. den grundige Behandling af denne Gjenstand hos Martin, Etudes sur Timée T. IL p. 111 (Cosmographie des Egyptiens) og p. 129—133 (antecedents du Systeme de Copernic). Denne lærde Philologs Paastand/Lisolge hvilken Pythagoras's oprinde- lige Systein er forskjclligt fra Philolaus's og skal have sat Jorden ube- vcrget i Midten, forekommer mig ikke aldeles overbevisende (T. II. p. 103 og 107). Over Gassendis's paafaldende Paastand om Apollonius fra Pergas tpchoniske System, hvorom jeg har talt ovenfor i Texten, vil jeg her nærmere erklære mig. Det hedder i Gassendis Biographier: „Magnam inprirnis rationem habuit Copernicus duarum opinionum afTimum, quorum unam Mat liano Capellae, alteram Apollonio Pergaeo a itribuit. — Apollonius So I ein delegit, circa qvcrn , ut centrum, non mod o Mere mi us et Venus, vertun eLiam Mars, Jupiter, Saturnus suas obirenl periodos, dum Sol interim, u li et Luna, circa Ter ram, ut circa centrum, qvod foret Affixarum mundiqve centrum, moverentur; qvæ deinceps quoque opinio Tychonis propemodum fail. Rationem autem magnam haruin opinionum Copernicus habuit, qvod uti-aqve eximie Mer- enrii ac Veneris circuitionés repiaesentaret, eximieqve causam retrogra- dalionum, directionum , station um in iis a p paren tin m exprimeret et posterior (Pergaei) qvoqve in tribus Planetis supeiioribus præstaret”. (Gassend i, Tychonis Brahei vita p. 296). Min Ven, Astro- nomen Galle, hos hvem jeg har sogt Oplysning, finder ligesom jeg. Intet, der kunde retfccrdiggjsre Gassendis saa bestemt udtalte Paa- stand. „Paa de Steder", striver han, „som De betegner mig i Ptole- mceus's Almagest (i Begyndelsen af Xll. Bog) og i Kopernbus's Værk lib. V. cap. 3 pag. 141 , a, cap. 85 pag. 179, a og b, cap. 36 pag. 181, b, er der kun Tale om Forklaringen af Planeternes Til- bagegang og Stilleftaaen, hvorved der vel bliver henviist til Apollo- nius's Antagelse af Planeternes Omdreining omkring Solen (ligesom ogsaa Kopernikus selv udtrykkelige,, omtaler Antagelsen af Jordens Stilleftaaen); men hvorfra denne har ost det, som han forudsætter om Apollonius, lader sig vanskelige« bestemme. Man vil derfor kun efter en sildig Autoritet kunne formode, at Apollonius fra Perga har havt et det tychonifle lignende System, omendstjondt jeg heller ikke hos Kopernicus