Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

har fundet en tydelig Fremstilling af dette System • omtalt eller citeret af ældre Skrifter. Skulde lib. XII. af Almagest alene være Kilden, hvorefter der bliver tillagt Apollonius en fuldstændig tychonifl Anskuelse, da er det at formode, at Gassendi er gaaet for vidt i sin Forudsætning og at det forholder sig ligedan hermed, som med Merkurs og Venus's Phaser, som Kopernicus har omtalt (Lib. l. cap. 10 pag. 7, d og 8, a), uden bestemt at have anvendt dem paa sit System. Paa lignende Maade har Apollonius maaflee mathematifk behandlet Forklaringen af Planeternes Tilbagegang under Antagelsen af en Omdrejning omkring Solen, uden at tilfoje noget Bestemt og Almindeligt om Sandheden af denne Antagelse. Forfljellen imellem det af Gassendi beskrevne apollo- nifle og Tychos System vilde iovrigt kun være den, at denne endnu ogsaa forklarer Uregelmæssighederne i Bevægelserne. Den Bemærkning af Robert Small, at den Idee, der ligger til Grund for det tychoniste System, ingenlunde har været fremmed for Kopernicus, men meget mere har tjent ham til et Gjennemgangspunkt sor hans eget System, synes mig vel begrundet." 35 (S. 284.) Schubert, Astronomie Th. I. S. 124. En sær- deles vellykket og fuldstændig tabellarifl Oversigt over alle astronomifle Anskuelser om Verdensbpgningen fra Menneskehedens tidligste Tider indtil Newtons Gravitationssystem (Inductive Table of Astronomy) har Whewell givet i Philosophy of the inductive Sciences Vol. il. pag. 282. 36 (S. 284.) Plato er philolaifl i Pbædrus, i Timecus derimod er han aldeles stemt for Systeinet om den ubevægede, i Centrum hvi- lende Jord, hvilket man senere har kaldt hipparchifl og ptolemæisk. (B S ck h d c PI a l o n i c o sy s te mate c o e 1 e s t i u m g 1 o b o r u m et de vera indole astronom iæ P h i 1 o I a i c a e p. XXVI—XXXII; samme i Philolaus ©, 104-108. Smnil. ogsaa Fries, G eschichte der Philosophie Bd. 1. S. 325-347 med Martin, Eludes sur Tirnéc T. II. pag. 6!—92). Det astronomifle Drømmebillede, i hvilket Verdensbygningen er indhyllet i Slutningen af Bogen om Republiken, erindrer tillige om Planeternes indpassede Sphærespstem og Tonernes Samklang „som de medomsvingende Sireners Stemmer." (S. om Opda« gelsen af det sande Verdenssystem det stjonne, meget omfattende Skrift af Apelt: Epochen der Gesch. der Menschheit Bd. I. 1845 S. 205—305 og 379 - 445). 37 (S. 284.) Kepler, Harmonices mundi libri qvinqve 1619 p. 189. „Den 8. Marts 1618 kom Kepler efter mange forgjæves For- søg paa den Tanke at sammenligne Qvadraterne af Planeternes Om- lobstiv med Middelafstandens Cubus, men han forregnede sig og for- kastede igjen denne Tanke. Den 15. Mai 1618 kom han tilbage til denne Tanke og regnede rigtig. Den tredie Keplerske Lov var nu opda-