Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

107 get". Denne Opdagelse og de dermed beslægtede faldenetop i den ulykke- lige Epoche, i hvilken denne Mand, der fra Barndommen af havde været udsat for Skjæbnens haardeste Slag, arbeidede paa at redde sin 70aarige Moder, der var anklaget for Giftblanding, Taareloshed og Trolddom, i en 6 Aar vedvarende Hereproces, fra Pinebænken og Baalet. Mistanken blev forøget derved, at hendes egen Son, den ondflabs- fulde Kandestøber Christopher Kepler, anklagede Moderen, og at hun var opdraget hos en Tante, der i Weil var bleven brændt som Her. S. et meget interessant, i Udlandet lidet bekfendt, etter nyligt fundne Manuskripter affattet Skrift af Friherre von Breitschwert: Johann Kepler's Leben und Wirken 1831 S. 12, 97—147 og 196. Ifølge dette Skrift blev Kepler, der i tpdske Breve altid undertegnede sig Kepp- ler, ikke sødt den 21. Dec. 1571 i Rigsstaden Weil, som man sædvan- ligt antager, men den 27. Dec. 1571 i den würtembergfle Landsby Magstatt. Om Kopernikus er det uvist, om han er fodt den 19. Zan. 1472, eller 19. Febr. 1473, som Moftlin antager, eller (efter Czynski) den 12. Febr. samme Aar. Columbus's Fsdselsaar differerede længe indtil 19 Aar. Ramusio satte det til 1430, Bernaldez, Opdagerens Ven, til 1433, den beromte Historieskriver Munoz til Aaret 1446. 38 (© 285.) Plutarch de plac. Philos. IL 14; Aristot. Meteorol. XI., 8, de Coelo IL, 8. Om Sphæretheorien i Alminde- lighed og iscerdeleshed om Aristoteles's tilbagevirkendeSphcerer s. Ide- ler's Forelæsninger over Eudoxus 1828 S. 49—60. i! 9 (S. 286.) En bedre Indsigt i Legemernes frie Bevægelse, i Uafhængigheden af Jordarens engang givne Retning af Jordkuglens rotatoriske og fremskridende Bevægelse i dens Bane har ogsaa befriet Kopernicus's oprindelige System fra Antagelsen af en Declinations- Bevægelse eller saakaleet tredie Bevægelse as Jorden (do Revolut. orb. coel. lid. I. cap. 11, triplex mo lu s (elluris). Jordarens Paralle- lisme bevarer sig under det aarlige Omlob omkring Solen, ester Iner- tiens Lov, uden Anvendelse af en berig ti g ende Epicykel. 40 (S. 287.) Delambre Hist, dc 1'astronomic ancienne T. II. p. 381. 41 (S. 288.) S. David Brewsters Dom om Keplers optiske Arbeider i The, Martyrs o f Science 1816 p. 179-! 82 (sml. Wilde, Gesch. der Optik 1838 D.' I. S. 182—210). Tilhorer Loven for Lysstraalernes Dryven den Leidener Professor Willebrord Snellius (1626), der efterlod den begravet i sine Papirer, saa er derimod Publicationen af denne Lov under en trigonometrist Form forst skeet ved Descartes. S. Brewster i North-British Review Vol. VII. p. 207; Wilde, Gesch. der Optik D. I. S. 227. 42 (S. 288.) Smml. to fortræffelige Afhandlinger om Opfindelsen af Kikkerten af Prof. Moll fra Utrecht i Journal of the Royal