Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

108 Institution 1831 Vol. I. p. 319 og as Wilde i Berlin i hans Geschichte der Optik 1838 D. I. S. 138—172. Det i det hol- landske Sprog affattede Værk as Moll sorer den Titel: Geschied- kundig On der zock n a a r de ecrste Udfinders der Vcrn- kykers, uit de Aantekeningen van wyle den Hoogl. van Swinden zamengesteld door G. Moll (Amsterdam 1831). Olbers har meddeelt et Udtog af dette interessante Skrift i Schumachers Jahrbuch für 1843 S- 56-05. De optiste Justrumenter, som Jansen tilsendte Prinds Moritz af Nassau og Erkehertug Albert (den Sidste stienkede sit til Cornelius Drebbel) vare, som det fremgaaer af et Brev fra Gesandten Boreel, der som Barn ofte havde været i Brillemager Jansens Huns, og senere saae Instrumenterne i dennes Boutik, Microscoper as 18 Tom- mers Længde, „gjennem hvilke smaa Gjenstande, naar man sra oven saae deri, bleve vivuuderligen forstørrede." Forverlingen af Mierosco- per med Telescoper fordunkler de historiste Beretninger om Opfindelsen af begge disse Instrumenter. Det nys omtalte Brev af Boreel (sra Paris 1655) gjor det, trods Tiraboschis Autoritet, usandsynligt, at den forste Opfindelse af det sammensatte Microscop tilkommer Galilei. Smml. an g. disse dunkle Beretninger om optiste Opfindelser Vincenzio Anti- nori i S a g g i d i Nalurali Esperienze fatte n e 11 ’ Academia del Cimen to 1811 p. 22—26. Huygens, hvis Fodselsaar næppe falder 25 Aar efter det Tidspunkt, da Kikkerten formodes at være op- funbeii, vover end ikke at afgjore Noget med Vished om ren forste Opfinders Navn (Opera rcliqva 1728 Vol. Il p. 125). Jfolge archivarifle Forflninger af van Swinden og Moll besad ikke blot Lippershey allerede den 2. Oct. 1608 Kikkerter, som han selv havde forfcerdiget, men den franste Gesandt i Haag, Præsident Jean- nin, skrev allerede den 28. Dec samme Aar til Sully, „at han stod i Underhandling mev den Midvelburger-Opticus om en Kikkert, som han vilde sende Kong Henrik IV." Simon Marius (Mayer fra Gunzen- hausen, Medopdager af Jupitersmaanerne) fortæller endog, at rer alle- rede i Efteraaret i608 i Frankfurt am Main var bleven tilbudt hans Ven Fuchs von Bimbach, Geheimeraad hos Markgreven af Anspach, en Kikkert af en Belgier. I London fabrikerede man Kikkerter i Febr. 1610, altsaa et Aar senere end Galilei bragte sin istand (Rigaud o» Harriot's papers 1833 p. 23, 26 og 46). Man kaldte dem i Begyndelsen Cylindre. Porta, Opfinderen af Camera obscura, havde, ligesom tidligere Fracastoro, en Samtidig af Columbus, Kopernikus^og CardanuS blot talt om Muligheden af ved to paa hinanden lagte convere og concave Glas (duo specilla ocularia allcrum alleri super- posita) „at see Alt storre og nærmere"; men Kikkertens Opfindelse kan ikke tilskrives dem. (Tiraboschi, S t o I- i a della Letter, ilgi. T. XI. p. 467; Wilde, Gesch. der Optik Th. I. S. 121). Briller vare fra