Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

109 Begyndelsen af det 14de Aarhundrede bekiendte i Harlem, og en Gravskrift i Kirken Maria Maggiore i Florents nævner som Opfinder (inventore degli occhiali) den 1317 asdede Salvino degli Armati. Enkelte, soin det synes, sikkre Angivelser om Brugen af Driller af gamle Folk har man allerede fra 1299 og 1305. Stederne hos Roger Bacon angaae Glas- Kuglesegmenters forsterrende Kraft. S. Wilde Gesch. der Optik Th. I. S. 93—96 og Ko s in o s B. IL Anni. 44 S. 75. 43 (S. 289). Ligeledes stal den ovenfor nævnte Læge og mark- grevelig anspachste Mathcmatikus, Simon Marius, allerede 1608 selv have construeret sig en Kikkert efter den af Fuchs von Bimbach erholdte Bestrivclse as Virkningen af en hollandsk Kikkert. — Angaaeude Galileis tidligste Iagttagelse af Maanens Bjerglandskaber, hvorom jeg har talt i Texten, sml. Nelli vita de Galilei Vol. I. p. 200—206; Galilei, Opere 1744 T. II. p. 60, 403 og (Leitera al Padre Chri»to- foro Grienberger, in materia delle Monluosita del la Luna) p. 409 — 424. Galilei finder i Maanen nogle cirkelrunde, af Bjerge overalt omgivne Landskaber, der have Lighed med Bøhmen. Eundem facit aspecium Lunae locus qvidam ac faceret in lerris regio consimilis Boemiae, si ni on libus altissimis, inqve peripheriam pei fecti circuit disposilis occludereiur undiqve.“ (T. II. p. 8). Bjergmaalningerne stele efter Lpstangenternes Methode. Galilei maalte, hvad Hevelius ogsaa senere gjorde, Bjergtoppens Asstand fra Belysningsgrændsen i det Djeblik, hvor Bjergtoppen sorst bliver truffen af Solstraalerne. Bjergskyggernes Længde finder jeg ikke iagttagne. Han f?ndt Hviderne at være incirca migi i a quaitro heje, og mange højere end Bjergene paa vor Jord. Sammenligningen er mærkelig, da man efter Riccioli dengang havde saa overdrevne Meninger om vore Bjergtoppe og en af de fornemste d. v. f., alt tidlig meeft udraabte, Pico de Tencrisa, sorst 1724 blev med nogen Nejaglighed trigonometrifl udmaalt af Feuillce. Paa Eristentsen af en Mængde Soer og en Maane-Atmosphære troede Galilei ogsaa, ligesom alle Jagttogere indtil Enden af det 18de Aarhundrede. 44 (©. 290). Jeg finder her Anledning til atter (s. Kosmos Bd. I. Anm. 88 S. 100) at erindre om den af Arago udtalte Grund- sætning: 11 ri ’ y a qn'une maniére rationelle et juslc d’écrire l’histoire des sciences, c’esl de s’appuyer exclusivement sur des publications ayant date ceitaine; hors de lå tout est confusion et obscurilé,“ Den saa forui'derligen forsinkede Udgivelse af den Frankiske Kalender eller Practica (1612) cg af den astronomifl vigtige M undus Jovial i s anno 1609 deteclus ope perspicilli Belgici (Febr. 1614) kunde vistnok give Anledning til den Mistanke, at Marius havde ost af Ga- lileis Nuncius Sidereus, hvis Tilegnelse er fra Marts 1610, eller vel endog af tidligere Brev-Meddelelser. Galilei kalder ham ogsaa, for-