Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

IIO bittret over den endnu ikke forglemte Proces om Proportional-Cirkelen med Marius's Discipel Balthasar Capra, usuipatore del Sistema di Giove; ja Galilei beskylder endog den kjætterske protestantiske Astro- nom fra Gunzenhausen for, at hans tidligere Iagttagelse beroede paa en Calenderforverling ,,Tace il Mario di far cauto il lettore, come essendo egli separato della Chiesa nostra, ne avendo accttato l’emenda- tione gregoriana, i i giorno 7 di gennaio del 1610 di noi catlolici (den Dag, da Galilei opdagede Satelliterne), é l'isiesso, ehe il dé 28 di deccmbre del 1609 di loro eretici, é questa é tutta la precedenza delle sue finte osservalioni.“ (Venturi, Memorie e Lettere di Galileo Galilei 1848 P. I. p. 279 og Delambre, Hist, de l'Astr. mod. T. I. p. 696 l. Efter et Drev, som Galilei 1614 stilede til Academia dci Lincei, vilde han noget uphilosophifl jhcnvende sig med sin Klage mod Marius til Marchese di Brandeburgo. I det Hele taget forblev Galilei imidlertid velvillig stemt mod de tydfle Astronomer. „Gli ingegni singojari, ehe in gran nümero fioriscono nelP Alemagna, mi hanno lungo tempo tenuto in desiderio <ii vederlaskriver han i Marts 16l1 (Opere T. H p. 44). Paafaldende har det altid været mig, at da Kepler i en Samtale med Marius stjcmteviis anfores som Daabsvidne til hine mythologifle Benævnelser, Jo og Callisto, samme ikke omtaler sin Landsmand Marius, hverken i sin i Prag (April 1610) udkomne Commentar til N u n c i u s Sidereus nuper ad inoitales a G a I i 1 ae o missus , ikke heller i sine Breve til Galilei eller til Keiser Rudolph (Efteraaret 1610), men overalt taler om „den berømmelige Opdagelse af de mediceiste Stjerner ved Galilei." Idet han offentliggior sine egne Iagttagelser af Satelliterne sra 4—9 Sept. 1610, giver han et lille Skrift, der ud- kom i Frankfurt 1611, den Titel: Kepleri Narratio d c ob ser va- tis a seqvatuor Jovisa lellitibus erronibus qvos G a 1 i I a e u s Mathernalicus Florenlinus jure inventionis Medicea Sidera nun- cupavit. Et Drev fra ham fra Prag (25. Oct. 1610) til Galilei ender med de Ord: „neminem habes, qvem metuas aemulnm.“ Sml. Venturi T. I. p. 100, 117, 139, 141 og 149. Forledt af en Feil- tagelse og ved et meget fljsdesiost Gjennemsyn af de kostbare Haand- sirifter, der opbevaredes paa Lord Egremonts Landgods Petworth, har Baron von Zach paastaaet, at den udmærkede Astronom og virgi- niske Reisende Thomas Harriot samtidigen med Galilei og maaflee endog tidligere har jopdaget Jupiters Drabanter. En omhyggeligere af Ri- gaud anstillet Undersøgelse af Harriots Manuskripter har viist, at hans Iagttagelser ikke begyndte den 16. Januar, men forst den 17. Oct. 1610, 9 Maaneder efter Galilei og Marius (.Sml. Zach., Corr, astron. Vol. VII p. 105; Rigaud Account of Harriot’s astron, papers Oxf. 1833 p. 37; Brewster, Martyrs of Science 1846 p. 32.)