Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IIO
bittret over den endnu ikke forglemte Proces om Proportional-Cirkelen
med Marius's Discipel Balthasar Capra, usuipatore del Sistema di
Giove; ja Galilei beskylder endog den kjætterske protestantiske Astro-
nom fra Gunzenhausen for, at hans tidligere Iagttagelse beroede paa
en Calenderforverling ,,Tace il Mario di far cauto il lettore, come
essendo egli separato della Chiesa nostra, ne avendo accttato l’emenda-
tione gregoriana, i i giorno 7 di gennaio del 1610 di noi catlolici (den
Dag, da Galilei opdagede Satelliterne), é l'isiesso, ehe il dé 28 di
deccmbre del 1609 di loro eretici, é questa é tutta la precedenza delle
sue finte osservalioni.“ (Venturi, Memorie e Lettere di Galileo
Galilei 1848 P. I. p. 279 og Delambre, Hist, de l'Astr. mod.
T. I. p. 696 l. Efter et Drev, som Galilei 1614 stilede til Academia
dci Lincei, vilde han noget uphilosophifl jhcnvende sig med sin Klage
mod Marius til Marchese di Brandeburgo. I det Hele taget forblev
Galilei imidlertid velvillig stemt mod de tydfle Astronomer. „Gli ingegni
singojari, ehe in gran nümero fioriscono nelP Alemagna, mi hanno
lungo tempo tenuto in desiderio <ii vederlaskriver han i Marts 16l1
(Opere T. H p. 44). Paafaldende har det altid været mig, at da
Kepler i en Samtale med Marius stjcmteviis anfores som Daabsvidne
til hine mythologifle Benævnelser, Jo og Callisto, samme ikke omtaler sin
Landsmand Marius, hverken i sin i Prag (April 1610) udkomne Commentar
til N u n c i u s Sidereus nuper ad inoitales a G a I i 1 ae o missus , ikke
heller i sine Breve til Galilei eller til Keiser Rudolph (Efteraaret 1610),
men overalt taler om „den berømmelige Opdagelse af de mediceiste
Stjerner ved Galilei." Idet han offentliggior sine egne Iagttagelser af
Satelliterne sra 4—9 Sept. 1610, giver han et lille Skrift, der ud-
kom i Frankfurt 1611, den Titel: Kepleri Narratio d c ob ser va-
tis a seqvatuor Jovisa lellitibus erronibus qvos G a 1 i I a e u s
Mathernalicus Florenlinus jure inventionis Medicea Sidera nun-
cupavit. Et Drev fra ham fra Prag (25. Oct. 1610) til Galilei ender
med de Ord: „neminem habes, qvem metuas aemulnm.“ Sml.
Venturi T. I. p. 100, 117, 139, 141 og 149. Forledt af en Feil-
tagelse og ved et meget fljsdesiost Gjennemsyn af de kostbare Haand-
sirifter, der opbevaredes paa Lord Egremonts Landgods Petworth,
har Baron von Zach paastaaet, at den udmærkede Astronom og virgi-
niske Reisende Thomas Harriot samtidigen med Galilei og maaflee endog
tidligere har jopdaget Jupiters Drabanter. En omhyggeligere af Ri-
gaud anstillet Undersøgelse af Harriots Manuskripter har viist, at hans
Iagttagelser ikke begyndte den 16. Januar, men forst den 17. Oct. 1610,
9 Maaneder efter Galilei og Marius (.Sml. Zach., Corr, astron. Vol.
VII p. 105; Rigaud Account of Harriot’s astron, papers
Oxf. 1833 p. 37; Brewster, Martyrs of Science 1846 p. 32.)