Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

111 De tidligste Originaliagttagelser as Jupitersdrabanterne, som Galilei og hans Discipel Nenieri anstillede, ere forst fundne for to Aar siden. 45 (S. 290). Det siulde hedde 73 Aar; thi Forbuddet mod det copernikanste System af I nd e r-Congregationen var as 5- Marts 1616. 46 (S. 291). Frhr. o. Breitschwert, Keplers Leben S. 36. 47 (S. 291). Sir John Herschel, Astron. § 465. 48 (S. 291). Galilei, Opere T. II. (Longitudine per via de’ Pianeli Medicci) p. 435—506; Nelli, Vita Vol. IL p. 656—688; Venturi, Memorie e Lettere di G, Galilei P. I. p. 177. Alle- rede 1612, altsaa næppe to Aar efter Opdagelsen af Zupitersdraban- terne, roste Galilei sig vel overilet af at have fuldendt disse Biplane- ters Tavler „med Sikkerheden af en Minuts Ted." En lang diplomatist Correspondence begyndte, uden at fere til Maalet, med den spanske Gesandt 1616, med den hollandske 1636. Kikkerterne skulde bevirke en Forstørrelse af 40 til 50 Gange. For paa det vuggende Skib lettere at finde Satelliterne og (som han meente) bedre at beholde dem for Dje, opfandt han 1617 (Nelli Vol. II. p. 663) Bin ocular-Tele- scopet, som sædvanligt tilskrives den i optiske Sager meget erfarne Capuciner Schyrleus de Nheita, der arbeidede paa at bringe Kikkerten til at forstørre 4000 Gange. Galilei gjorde et Forsog med fin binoculo (som han ogsaa kaldte celatone eller lestiera) i Havnen ved Livorno under en heftig Storm, der rystede Skibet stærkt- Han lod ogsaa i Arse- nalet i Pisa arbeide paa en Indretning, i hvilken Iagttageren af Dra- banterne flulde være beflpttet mod alle Rystelser derved, at han sad i en Art Baad, der svømmede frit i en anden, med Band eller Olie fyldt Baad (Lettera al Picchena de’ 22. Marzo 1617, Nelli, Vita Vol. I. p. 281; Galilei Opere T, II. p. 473, Lettera a Lorenzo Realio del 5 Giugno 1637). Meget mærkværdigt er det Beviis, som Galilei (Opere P. II. p. 454) sorer for sin Methodes Fortrin i Ss- tjenesten fremfor Morins Maane-Distance-Methode. 49 (S. 292). Arago i Annuaire for 1842 p. 460—476 (Dé- couverles des tachesSolaires et de la rotation du Soleil). Brewster (Martyrs o f Science p. 36 og 39) sætter den forste Iagttagelse af Galilei til Oct. eller Nov. 1610. Sml. Nelli Vita Vo! I. p. 324—384. Galilei Opere T. I. p. LIX., T. II. p. 85— 200, T. IV. p. 53. Angaaende Harriots Iagttagelser s. Rigaud p. 32 og 38. Man har givet Jesuiten Scheiner, der fra Grätz blev kaldt til Nom, Skyld for at han, for at hævne sig paa Galilei for den litte- rære Strid om Opdagelsen af Solpletterne, havde ved en anden Jesuit, Grassi, søgt at bringe Pave Urban VIII til at troe, at han, Paven, Var indfort i den berømte Dialog bi delle Scienze Nuo ve i den taabelige, uvidende Simplicios Person (Nelli Vol. II. p. 515).