Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
115 1613, 1615 og 1633 hos Venturi, Memorie e Lettere inedile di Ga- lilei P. I. 1818 p. 20. 70 (S. 308.) Vincenzio Antinori i Saggi di Naturali Esperienze fatte nell* Academia del Cimento 1811 p. 30 - 44. 77 (S- 303.) S- angaaende Bestemmelsen af Academia del Cimen- to’s Thermometers Scala og angaaende de i en Tiv af Iti Aar af en Discipel af Galilei, Pater Rainen, fonfatte meteorologiske Iagttagelser Libri s Annales de Chimie et de Physique IV XIV. 1830 p. 354, og et senere lignende Arbeide af Schouw i hans Tableau du Climat et de la Végélation de 1’1 la lie 1839 p. 99 — 106. 78 (S. 308.) Antinori, Sa-igi deli’ Accad. del Cim. 1841 p. 114 og Asgiunie i Slutningen af Bogen p, LXXVI. 79 (®. 309.) Antinori p. 29 80 (S. 309.) Ren. C ar tes i i Epistolae Amstel. 1682 P. III. Ep. 67. 81 (S. 310.) B aco'n s Works by Shaw 1733 Vol. IH. p. 441. (S. Kosmos Bd. I. S. 285 og 153 Anm. 24. 82 (S. 310.) Hookes Posthumous Works p. 361. (Sml. min Relat. historique T. I. p. 199. Hooke antog desværre ligesom Ga- lilei en Forskjellighed i Hurtigheden mellem Jordens og Atmosphærens Notaiiou; f. Posth. Works p. 88 og 363. 83 (S. 310.) Om der endog i Galileis Anskuelse om Aarsagen til Passaterne er Tale om en Tilbagebliven af Luftdele, saa maa den dog like, som nylig er skeet, forvexles med Hookes og Hadleys Anskuelse. „Dicevamo pur’ ora,“ lader Galilei i bialogo qvarto (Opere T. IV. p. 311) Salviati sige, ,,ch;i l’aria, come corpe len no, e Guido, e non saldamenie congiunlo alla terra, pareva, ehe non avesse necessity rl’obbe- dire al sno moto, se non in qvanto Pasprezza della superficie terrestre ne rapisce, e seco porta una parle a se contigua, ehe di non molto interval lo sopravanza le maggiori altezze delle rnontagne; la qual por- zion d’aiia (an lo meno do vrå esser renitente alia conversion terrestre, quanto ehe ella é ripiena di vapori, lumi, ed csalazioni, materie tutte participant! delle qualitå terrene; e per conseguenza alle nåle per lor natura (?) a i medesi mi mo vi men li. Ma dove mancassero le cause del moto, cioé dove la superficic del globo avesse grandi spazii pir,ni, c meno vi fusse della mistione de i vapori terreni, quivi cesserebbe in par Le la causa, per la quale l’aria ambiente dovesse to ta I men le obbe- dire al rapimcnlo deila conversion terrestre; si ehe in tali luoghi, men- Irc ehe la terra si volge verso Oriente, si dovrebbe senlir continua- mente un vcnlo, ehe c i fe. isse, spi rando da Levante verso Ponente; e tale spiramcnlo dovrebbe farsi piü sensibile, dove la verligine del globo fusse piü veloce: il ehe sarebbe ne i luoghi piü remoti da i Poli, e vi- cini al cerchio massimo della diurna conveisione. L’espcrienza applaude 8*