Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
115
1613, 1615 og 1633 hos Venturi, Memorie e Lettere inedile di Ga-
lilei P. I. 1818 p. 20.
70 (S. 308.) Vincenzio Antinori i Saggi di Naturali Esperienze
fatte nell* Academia del Cimento 1811 p. 30 - 44.
77 (S- 303.) S- angaaende Bestemmelsen af Academia del Cimen-
to’s Thermometers Scala og angaaende de i en Tiv af Iti Aar af en
Discipel af Galilei, Pater Rainen, fonfatte meteorologiske Iagttagelser
Libri s Annales de Chimie et de Physique IV XIV. 1830 p. 354,
og et senere lignende Arbeide af Schouw i hans Tableau du Climat
et de la Végélation de 1’1 la lie 1839 p. 99 — 106.
78 (S. 308.) Antinori, Sa-igi deli’ Accad. del Cim. 1841 p.
114 og Asgiunie i Slutningen af Bogen p, LXXVI.
79 (®. 309.) Antinori p. 29
80 (S. 309.) Ren. C ar tes i i Epistolae Amstel. 1682 P. III.
Ep. 67.
81 (S. 310.) B aco'n s Works by Shaw 1733 Vol. IH. p. 441.
(S. Kosmos Bd. I. S. 285 og 153 Anm. 24.
82 (S. 310.) Hookes Posthumous Works p. 361. (Sml.
min Relat. historique T. I. p. 199. Hooke antog desværre ligesom Ga-
lilei en Forskjellighed i Hurtigheden mellem Jordens og Atmosphærens
Notaiiou; f. Posth. Works p. 88 og 363.
83 (S. 310.) Om der endog i Galileis Anskuelse om Aarsagen
til Passaterne er Tale om en Tilbagebliven af Luftdele, saa maa den
dog like, som nylig er skeet, forvexles med Hookes og Hadleys Anskuelse.
„Dicevamo pur’ ora,“ lader Galilei i bialogo qvarto (Opere T. IV.
p. 311) Salviati sige, ,,ch;i l’aria, come corpe len no, e Guido, e non
saldamenie congiunlo alla terra, pareva, ehe non avesse necessity rl’obbe-
dire al sno moto, se non in qvanto Pasprezza della superficie terrestre
ne rapisce, e seco porta una parle a se contigua, ehe di non molto
interval lo sopravanza le maggiori altezze delle rnontagne; la qual por-
zion d’aiia (an lo meno do vrå esser renitente alia conversion terrestre,
quanto ehe ella é ripiena di vapori, lumi, ed csalazioni, materie tutte
participant! delle qualitå terrene; e per conseguenza alle nåle per lor
natura (?) a i medesi mi mo vi men li. Ma dove mancassero le cause
del moto, cioé dove la superficic del globo avesse grandi spazii pir,ni,
c meno vi fusse della mistione de i vapori terreni, quivi cesserebbe in
par Le la causa, per la quale l’aria ambiente dovesse to ta I men le obbe-
dire al rapimcnlo deila conversion terrestre; si ehe in tali luoghi, men-
Irc ehe la terra si volge verso Oriente, si dovrebbe senlir continua-
mente un vcnlo, ehe c i fe. isse, spi rando da Levante verso Ponente; e
tale spiramcnlo dovrebbe farsi piü sensibile, dove la verligine del globo
fusse piü veloce: il ehe sarebbe ne i luoghi piü remoti da i Poli, e vi-
cini al cerchio massimo della diurna conveisione. L’espcrienza applaude
8*