Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
 114 cepting the name and mode of notation.“ Angaaende den hele ubehage- lige Prioritetsstrid med Leibnitz, hvor der endog (forunderligt nok) var indblandet Besiyldninger mod Newtons Rettroenhed, s. Brewster p. 189—218. At alle Farver ere indeholdte i det rene Lps, paastod alle- rede de la Chambre i sit Værk: la Lumiere (Paris 1657) og Isaak Vossius, som senere blev Canonicus ieWindsor, i et mærkværdigt Skrift, hvis Meddelelse jeg for 2 Aar siden i Paris skylder Hr. Arago: de Lucis natura et proprietale (Amstelod. J662). Dette Skrift omta- les af Brandes i den nye Bearbejdelse af Gehlers physikalische Wörterbuch Bd. IV. (1827) S- 43 og meget omstændeligt af Wilde i hans Gesch- der Optik Th. I. (1838) S. 223, 228 og 317. Dog som alle Farvers Grundstof betragtede Isaak Vossius Svovl, der efter hans Mening er indblandet i alle Legemer (cap. 2.5 p. 60). — I Vossii Responsum ad objecla lob. de Bruyn, Professoris Trajectini, et Pelri Petiti 1663 hedder det Pag. 69: Ncc kimen ullum est absqve calore, Lux, sonus, anima (!), odor, vis sunt tarnen aliqvid. (De Lucis nat. Pc ti ti 1663 hedder det Pag. 69: nec color ullus absqve lumine, magnetica , qvamvis incorporea , cap. 13 p. 29). 92 S. (S. 303). Kosmos B. I. Anm. S. 93Zog 94, B. II. Anm. 88. 70 (S. 303). Desto uretfærdigere mod Gilberi var Bacon as Ve- rulam, hvis almindelige, i det Hele frie og methodiste Anfluelser vare forbundne med en desværre selv for hans Tid ternmelig ringe Indsigt i Mathematik og Physik. „Bacon showed his inferior aptitude for the Copernican doet;ine, which William the inductive Sciences Vol. i Mathematik og Physik, physical research in rejectin Gilbert adopted.“ II. p. 378. 71 (S. 304). 72 (S. 304). (1590) paa Augustinerkirkens Taarn i Mantua. Grimaldi og Gassendi kjendte lignende Erempler, stedse i geographifle Bredegradcr, hvor Jnclinationen af Magnetnaalen er meget betydelig. — Angaaende de første Maalinger af den magnetiste Intensitet ved en Naals Oscillation sml. min Relation hist. T. I. p. 260-264 og Kosmos B. I. Anm. S. 98-100. 73 (S. 306). 74 (S. 307). 75 (S. 307). Whewell, Philos, of Kosmos Bd. I. S. 158 De første Iagttagelser og Anm. 91 og 92 S. 105. af den Art bleve anstillede Kosmos Bd. Kosmos Bd. Angaaende de ældste Thermometere s. Nelli, Vila e commercio lelterario di Galilei (Losanna 1793) Vol. I. p. 68—94; Opere di Galilei (Padova 1744) T. I. p. LV.; Libri, Histoire des Sciences mathématiques en Iialie T. IV. (1841) p. 185—197. Som Vidnesbyrd for de forste sammenlignende Temperatur-Iagttagelser kunne gjelde: Brevene af Gianfrancesco Sagredo og Benedetto Castelli fra I. Anm. 98 S. 106-109. I. S. 153.