Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
113 læg til Sir John Herschel, Traité d’Astronomie 1834 § 434 S. 324 og Fries, Vorlesungen über die Sternkunde 1813 S. 325 (Loven for Afstanden hos Biplaneterne). Stederne hos Plato Plinius, Censorinus og Achilles Latins i Prolegomena til Aratus ere omhpggcligen samlede hos Fries, Geschichte der Philosophie Bd. l. 1837 S. 146—150; hos Martin, Etudes sur le Timée T. II. p. 38; hos Brandis, Geschichte der Griechisch-Römischen Philo- sophie Th. IL Ab th. I. 1844 S. 364. go (S. 297). D elambre, Histoire de l’Astronomie mo- derne T. I. p. 360. ci (S. 298) Arago i Annuaire for 1842 p. 560—564 (Kos-- mos B. I. S. 77). 62 (S. 298). Sml. Kosmos Bd. I. S. 112-117 og Anm. S71. 63 (©. 299). Annuaire du Bureau des Longitudes pour pan 1842 p. 312—353 (E toil es changeantes ou p é ri o d i q u es). Endnu i det 17de Aarhundrede bleve foruden Mira Ceti (Holwarda 1638) folgende ansete for foranderlige: « Hydrae (Montanari 1672), ß Persei eller Algol og / Cygni (Kirch 1686). Angaaende det, som Galilei kalder Taagepletter s. sammes Opere T. II. p. 15 og Nelli Vita Vol. II. p. 208. Huygens betegner paa det Tydeligste i Sy- stems Saturninum Taagepletten i Orions Sværd, idet han i Alminde- lighed siger om Taagepletten: „cui ccrte simile aliud nusqvam apud reliqvas fixas potui animadvertei e. Nam ceterae nebulosae o i i m éxistimatae atqve ipsa \ia laclea, perspicillis inspcctæ, nullas ne- bulas habere comperiuntur, neqve aliud esse qvam plurium stela- ruin congeries ct lregveiitig." Det fremly ser as dette Sted, at den as Marius forst beflrevne Taageplct i Andromeda ikke er bleven noiagtig betragtet as Huygens (ligesom tidligere af Galilei). 64 (S. 301). Angaaende den af Brewster udfundne vigtige Lov for Sammenhængen mellem den fuldstændige Polarisations-Vinkel og Legemernes Brydningsevne f. Philosophical Transactions of the Royal Society for the year 1815 p. 125 -159. 65 (S. 302). S. Kosmos I. S. 31 og Anm. 34 S. 20. 66 (S. 302). Sir David Brewster hos Berghaus og John- sen, Physical Atlas 1847 Part. VIL p. 5 (Polarization of the Atmo- sphere). or (S. 302). Angaaende Grimaldis og Hookes Forsog paa at for- klare Sæbeboblers Polariseren ved Lysstraalernes Jntcrferents s. Arago t Annuaire pour 1831 p. 164 (Brewster, Life of Newton p. 53). es (S. 303). Brewster, The life of Sir Isaac Newton p. 17. Til Aaret 1665 henføres Opdagelsen as method of fluxions, isolge den officielle Erklæring af det kongelige Societet i Londons Commite af 24. April 1712 „one and the same with the differential method, ex- 21. v. Humboldt, Kosmos. II. 8