Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

121 almindelige og sammenlignende Jordbeskrivelse (S. 23—24). — Philolo- gist Undersøgelse over Kosmos og M un dus (S. 21—27). Naturskildring. Overblik over Naturens Aabenbarelser. S. 57—328. Indledning ©. 57—62: En beskrivende Vervensstildring omfatter Universet (to näv} i begge dets Sphærer, dets himmelste og jordiske.— Fremstillingens Form og Gang. Den begynder med Verdensrummets Dybder, hvori vi kun erkjende Gravitationslovenes Herredomme, med de fjerneste Taagepletters og Dobbeltstjerners Region. Derpaa stiger den trinviis ned gjennem det Stjernelag, der ti horer vort Solsystem, til det luft- og havomfyldte Jordsphæroid, dets Form, Temperatur og mag- netiste Spænding, til den organiske Livsfylde, der, vakt ved Lyset, udfol^ der sig paa dets Overflade. — Partiel Z udsigt i Phcenomenernes relative Afhængighed af hinanden. — Ved alt Foranderligt og Bevægeligt i Rummet er Middel-Talværdier vort sidste Formaal, ja de ere Udtrykket af de phpsifle Love, Kosmos's Magter. — Verdensstilvringen begynder ikke mev det Telluriste, hvilket fra et subjektivt Standpunkt kunde have syntes rettest; den begynder med det, der udfylder Himmelrummene. Materiens Fordeling; den er decls boltet til roterende og kredsende Ver- denslegemer af meget forstjellig Tæthed og Størrelse, deels selvlysende, dunilformig adspredt som Lystaager. Foreløbig Oversigt over Natur- maleriets enkelte Dele, for at giore Phcenomenernes Sammenkjoedning kjendelig. 1. Ko s ni o s' s uran ologiske Deel. S. 63 -129. II. Kosmos's telluriske Deel. S. 129—328. a) Jordens Skikkelse, dens Middel-Tæthed, Varmeindhold, electro- magnetiske Virksomhed og Lysprocesser.' S. 129-170. b) Jordlegemets Livsvirksomhed udad tik —Meactioncn af Planetens Indre imod dens Skorpe og Overflade. Underjordist Varm uden Ny- stelsesdolger. Jordfliælv som dynamisk Phænomen. 170—185. c) Stosartede Productioner, som ofte ledsage Jordfljælv. Luft- og Vandkilder. Dyndvulkaner. Jordbundens Hævninger ved elastiske Kræf- ter. S. 185—192. d) Jlosprudende Bjerge. Hævningskratere. Vulkanernes Fordeling paa Jorven- S. 193—213. e) De vulkanske Kræfter danne nye Bjergarter og forvandle de ældre. _ Geognostist Classification as Bjergmasserne i fire Grupper. — Con- tact-Phænomener. — Forsteningsforende Lag. Deres Reisning. — For- verdenens Faunaer og Floraer. Klippeblokkenes Udbredelse. S. 213—251. D De geognostiske Epocher, som charakterjseres ved Bjergarternes mineralogiste Forfljellighed, have bestemt Tilstand. « af det Fastes og Fly- dendes rumlige Fordeling, af Continenterne og Havene. Det Fastes