Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

120 rette fra det Specielle. Erempler af Astronomien, de nye optiske Opdagelser, den Physifle Jordbeflrivelse og Plantegeographien. Tilgængeligheden af den physiste Verdensbeskrivelses Studium. S. 13—29. — Misforstaaet populair Kundflab og Forverling af en Verdensbestrivelse med en Natur- videnstabernes Eiicyklopædie. Nodvendigheden af den lige Vurdering af alle Naturstudiets Dele. Dette Studiums Zndflpdelse paa National- rigdommen og Folkenes Velstand. Dog er dets forste egentlige Maal et indre, den forhoiede aandelige Virksomheds. Behandlingens Form i Foredrag og Fremstilling; Verelforbindelsen mellem Tanker og Sprog. S. 31—35. I Anmærkningerne 5—21 (No. 1—36): Sammenlignende hypsometriste Angivelser, Bjergmaalinger af Dhawalagiri, Jawahir, Chimborazo, LEtna efter Sir John Herschel, Schweizer-Alperne o. s. v. (S. 9—10.) — Palmernes og Bregnernes Sjeldenhed i Himalaya (S. 10). Europæiske Planteformer paa de indifle Bjerge (S. 11). — Den evige Snees nordlige og sydlige Grændse paa Himalaya. Tpbets Hoifletters Indflydelse (S. 11—14). — Forverdcnens Fiste (S. 18). — Galvanis- men s forste Spor (S. 19—20). En physisk Verdensbeskrivelses Begrændsning og videnskabe- lige Vehattdling. S. 36—56. Indholdet af Læren om Kosmos eller den physifle Verdensbeskrivelse. Adskillelse fra andre beslægtede Discipliner. S. 36—42. — Den urana- logiske Deel as Kosmos er simplere end den tellurifle: Udelukkelsen fra al Erkjendelse af Stoffernes Forfljelligartethed simplificerer Himlens Mecha- nik. — Den oprindelige Betydning af Ordet Kosmos, Prydelse og Verdensorden. I Opfatningen af Naturen kan man ikke absolut adstille det Værende fra det Tilblivende. Verdenshistorie og Verdensbestri- velse. S. 43—50. — Forsøg paa at omfatte Phccnomenernes Mang- foldighed i Kosmos som een eneste Tanke, i Form af en reen rationel Kjæde. — Tvende Abstraktionens Former beherfle den hele Masse as Erkjendelse, den quantitative, Bestemmelse af Forhold med Hensyn til Tal og Størrelse, og den qualitative, Bestemmelse af stofartig Be- skaffenhed. — Middel til at underkaste Phænomenerne Calculen. Atomer, mechanisie Constructionsmethoder; sindbilledlige Forestillinger; Myther om imponderable Stoffer og om egne Livskræfter i enhver Organisme. — Hvad der ved Iagttagelse og Experimenteren (Fremkaldelse af Phæno- menerne) er opnaaet, fører ved Analogie og Induction til Erkjendelsen as empiriske Love. Disses successive Simplificering og Almindeliggis- relfe. — Ordning af det Fundne ester ledende Ideer. Den gjennem saa- mange Aarhundreder samlede Skat af empirist Verdensbetragtning trues ikke af Philosophien som af en fjendtlig Magt. ©. 50—56. I Anmærkningerne S. 21—27 (No. 37—50): Om Varenius's