Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

126 (Bernstcentrce). — Affeiring af store Klippeblokke, Tvivl med Hensyn til deres Oprindelse. S- 237—251 og Anm. 137—144. f) Kundskaben til de geo gno sti ske Epocher, til den Lande skabende og odelæggende Hævning af Bjergkæder og Højsletter, sorer os, idet vi betragte Pheenomenernes indre Causalforbiudelse, til Betragtning af det Fastes og Flydendes rumlige Fordeling, til det Ejendommelige ved Jordoverfladens Naturform. — Det nuværende Areal-Forhold mellem det Faste og Flydende, meget sorfljelligt fra det, som de for den phpsisie Deel af den g.unle Geographie udkastede Kort fremvise. Indflydelsen af Quartsporphyrernes Eruption paa Continental-Massernes nuværende Form. — Individuelle Former i horizontal Udstrækning (Ledde- lings-Forholdene) og i lodret Hævning (hypsometriste Forhold). — Indflydelsen af Landets og Havets Arealforhold paa Temperaturen, paa Vindenes Retning, paa organiske Frembringelsers Fylde eller Fattigdom, paa Totaliteten af samtlige meteorologiske Processer. Orientering af Con- tinental-Massernes ftorste Arer. Leddeling, Continenternes pyramidale Form mod Spd, Halvøernes Række. Det atlanliste Oceans Daldannelse. Former, der gjentage sig. S. 252—261 og Anm. ©. 145—146. — Af- sondrede Bjergled, Systemer af Bjergkjæder og Midler til at bestemme deres relative Alder; Forsøg til at bestemme Tyngdepunktet for Rumfan- get as de over Nuverdenens Havspeil hævede Lande. Continenternes Hæv- ning er endnu stedse i langsom Fremadflriden, og paa enkelte Punkter kompenseret vev en bemærkelig Spuken. Alle geognostiske Phænomener tyde paa en periodisk Verel af Virksomhed i vor Planets Indre. At Jordoverfladen stadigt folder sig, er hsift sandsynligt. S. 261—269 og Anm. S. 146—150. g) Jordens stivnede Overflade har to Omhylninger, den draabeffy- dende og luftformige. Contraster og Analogier, som disse Omhylninger, Havet og Atmospceren, frembyde i Aggregat- og Elektricitets-Tilstande, Strømninger og Temperaturforholde. Dybden as Oceanet og af Luft- havet, hvis Grunde vore Heilande og Bsergkiceder ere. — Havets Varme- gehalt ved Overfladen under forstjellige Breder og i de nedre Lag. Ha- vets Tendents til at bevare Varmen af dets Overflade i de Luften nær- meste Vandlag som Folge af Delenes Forflpdelighcd og Tæthedens Foran- dring. Maximum af det salte Vands Tæthed. Beliggenheden af det varmeste og salteste Vands Bælter. Den thermifle Indflydelse as de dybe Polarftromme saavelsom af Dybets modvirkende Strømninger i Havmæv- ringer S. 269—272 og Amn. S. 150. — Havenes Niveau i reen Al- mindelighed og permanente Forstyrrelser af Ligevægten af locale Aarsager; periodisk fremtrædende som Ebbe og Flod. — Havstrømninger: ^Equatorial- eller Rotations-Strom; den varme atlantiske Golfstrom og dcn fjerne Impuls, som den modtager; den kolde peruansie Strom i den ostlige Deel af det stille Havs sydlige Zone. — Grundenes Temperatur. — Det