Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
(Bernstcentrce). — Affeiring af store Klippeblokke, Tvivl med Hensyn til
deres Oprindelse. S- 237—251 og Anm. 137—144.
f) Kundskaben til de geo gno sti ske Epocher, til den Lande skabende
og odelæggende Hævning af Bjergkæder og Højsletter, sorer os, idet vi
betragte Pheenomenernes indre Causalforbiudelse, til Betragtning af det
Fastes og Flydendes rumlige Fordeling, til det Ejendommelige
ved Jordoverfladens Naturform. — Det nuværende Areal-Forhold mellem
det Faste og Flydende, meget sorfljelligt fra det, som de for den phpsisie
Deel af den g.unle Geographie udkastede Kort fremvise. Indflydelsen af
Quartsporphyrernes Eruption paa Continental-Massernes nuværende
Form. — Individuelle Former i horizontal Udstrækning (Ledde-
lings-Forholdene) og i lodret Hævning (hypsometriste Forhold). —
Indflydelsen af Landets og Havets Arealforhold paa Temperaturen, paa
Vindenes Retning, paa organiske Frembringelsers Fylde eller Fattigdom,
paa Totaliteten af samtlige meteorologiske Processer. Orientering af Con-
tinental-Massernes ftorste Arer. Leddeling, Continenternes pyramidale
Form mod Spd, Halvøernes Række. Det atlanliste Oceans Daldannelse.
Former, der gjentage sig. S. 252—261 og Anm. ©. 145—146. — Af-
sondrede Bjergled, Systemer af Bjergkjæder og Midler til at bestemme
deres relative Alder; Forsøg til at bestemme Tyngdepunktet for Rumfan-
get as de over Nuverdenens Havspeil hævede Lande. Continenternes Hæv-
ning er endnu stedse i langsom Fremadflriden, og paa enkelte Punkter
kompenseret vev en bemærkelig Spuken. Alle geognostiske Phænomener
tyde paa en periodisk Verel af Virksomhed i vor Planets Indre. At
Jordoverfladen stadigt folder sig, er hsift sandsynligt. S. 261—269 og
Anm. S. 146—150.
g) Jordens stivnede Overflade har to Omhylninger, den draabeffy-
dende og luftformige. Contraster og Analogier, som disse Omhylninger,
Havet og Atmospceren, frembyde i Aggregat- og Elektricitets-Tilstande,
Strømninger og Temperaturforholde. Dybden as Oceanet og af Luft-
havet, hvis Grunde vore Heilande og Bsergkiceder ere. — Havets Varme-
gehalt ved Overfladen under forstjellige Breder og i de nedre Lag. Ha-
vets Tendents til at bevare Varmen af dets Overflade i de Luften nær-
meste Vandlag som Folge af Delenes Forflpdelighcd og Tæthedens Foran-
dring. Maximum af det salte Vands Tæthed. Beliggenheden af det
varmeste og salteste Vands Bælter. Den thermifle Indflydelse as de dybe
Polarftromme saavelsom af Dybets modvirkende Strømninger i Havmæv-
ringer S. 269—272 og Amn. S. 150. — Havenes Niveau i reen Al-
mindelighed og permanente Forstyrrelser af Ligevægten af locale Aarsager;
periodisk fremtrædende som Ebbe og Flod. — Havstrømninger: ^Equatorial-
eller Rotations-Strom; den varme atlantiske Golfstrom og dcn fjerne
Impuls, som den modtager; den kolde peruansie Strom i den ostlige
Deel af det stille Havs sydlige Zone. — Grundenes Temperatur. — Det