Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

128 den i Lultkredsen i Forhold til Dagens Timer, Aarets Tider, Brcde- graden og Heiden over Havipeilet. Atmosphærens siorste Torhed, obser- veret i det nordlige Asien mellem Irtpsch's og Obis Floddale. — Dug som Folge af Straalingen. Regnmængde. S. 303- 305 cg Anm. S. 158. — Luftkredsens Elektricitet og Forstyrrelse i den elcktrifle Spænding. Tordcnveirets geographifle Fordeling. Forudbestemmelse af atmospharifle Forandringer. De vigtigste klimatiske Forstyrrelser have ingen local Aar- sag paa selve Jagttagelsesstedet, men ere Folgen af en Begivenhed, som i lang Afstand har ophævet Ligevægten i Luftstrømningerne. S. 305 — 310 og Anm. S. 158—159. i) Den physiske Jordbeskrivelse er ikke indskrænket til dctele- mentare, anorganiske Jordliv; hævet til et højere Standpunkt, om- fatter den det organiske Livs Sphære i dets typiske Udviklings tal- løse Trin. — Dyre- og Planteliv. Naturen er Liv overalt, i Hav som paa Land; mikroscopifle Livsformer i Polar-Jsen, som i Oceanets Dyb mellem Vendekredsene. Livshorizontens Udvidelse ved Ehrenberg's Op- dagelser. — Den dyriste og vegetabilste Organismes Masse (Nuinfang). S. 310—316 cg Anm. S. 159 — 162. (Viinculturens specielle Temperatur- forhold Anm. S. 155). — Plante- og Dyregeographien. Orga- nismernes Vandring i Ægget, eller ved egne bevægelseskrastige Organer. Udbredelsessphærer i deres Afhængighed af klimatiske Forhold. Vegetations- kredse og Dyreflægternes Gruppering. Enkelt og selskabeligt levende Planier og Dyr. Florernes og Faunernes Charakteer bestemmes ikke saa meget ved enkelte Familiers Frenchersken under visse Breder som ved de langt mere complicerede Forhold i mange Familiers Samliv og ved deres Arters relative Talværdier. Former af naturlige Familier, der fra Æquator til henimod Polerne tage af eller til. Undersøgelser over det numeriske Forhold, hvori i de forfljellige Jordstrog enhver af de store Familier staaer til den hele der porende Masse af Phanerogamer. S. 316—320 og Anm. S. 162. — Menneskeslægten i dens phpsiske Gradatio- ner og i den geographifle Udbredelse af dens samtidig tilstedeværende Typer. Alle Menneskeracer ere Former af een eneste Art. Menneske- slægtens Eenhed. — Sprogene, som Menneskehedens aandelige Skab- ninger, Dele af A a n den s Naturvidenskab, aabenbare en national Form; men historiske Begivenheder have bevirket, at Jdiomer af en og samme Sprogstamme findes hos Folkefærd 'af hoist sorstjellig Stamme. S. 320—328 og Anm. S. 162—164.