Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

130 Fylde as Stof til den physiste Jordbeskrivelses Grundlæggelse tilbydes Europas vestlige Folkeslag. 211—274. V H. Epochen for de store Opdagelser i Himmelrummene ved Kikkertens Anvendelse. Astronomiens eg Mathematikens Hovedepoche fra Galilei og Kepler til Newton og Leibnitz ©. 275-323. V HI. De videnskabelige Bestræbelsers Mangesidighed og indre Sam- menkjædning i den nyeste Tiv. De physiste Vivenflabers Historie smelter efterhaanden sammen med Historien om Kosmos. S. 324—329. Speciel Oversigt. B. Opmnntringsmidler til Naturstudiet. I. D igterisk N a t ur sk ild ri n g. Hovedresultaterne af Iagttagel- sen, saaledes som de tilhore den rene Objektivitet af videnstabelig Nalur- bcflrivelse, ere blevne fremstillede i Naturmaleriet; her betragte vi det ved de ydre Sandier modtagne Billedes Nefler paa Følelsen og den poe- tifl stemte Jnvbildningskraft. — Grækernes og Romernes Natursands. Bebrejdelsen, at Følelsen for Naturen hos begge disse Nationer har været mindre levende. Iltringer af Følelse for Naturen er kun sjeldnere hos dem af den Grund, at det Natnrbeskrivende kun optræder som et Biværk i den lyriske og episke Digtnings store Former, og fordi alt i den gamle grcefleKnnstdanuelse saa at sige kun bevæger sig i Menneskehedens Kreds. — Foraarspceaner, Hviner, Hesiodus. Tragikere; Fragment af et tabt Værk af Aristoteles. Bukolisk Digtning, Nonnus, Anthologie. — Det græske Landstabs Ejendommelighed. ©. 8—17 og Anm. S. 3—5. — Romere; Lucretius, Virgil, Ovid, Lucanus, Lucilius Junior. En senere Tid, hvori det poetifle Element kun optræder som Tankens tilfældige ydre Prydelse. Moseleigtet as Ausonius. Romerfle Prosaister: Cicero i sine Breve, Tacitus, Plinius. Beskrivelse af de romerste Villaer. 17— 25 og Anm. S. 6—8. Forandringer i Aandsretningen og Fremstillingen af Folelserne, bevirkede ved Chriftendommens Udbredelse og Eneboerlivet. Minucius Felir i Dialogen Octavius. Steder hos Kirkefadrene. Basilius den Store i sin dcilige Skildring af ven flovrige Egn om den armeniske Flod Jris, Gregor af Nyssa, Chrysostomus, Sentimental-tungsindig Stemning. S. 25—30 og Anm. S. 8—10. — Indflydelsen afStamme- foistjellen, som aabenbarer sig i Naturflildringernes Colorit hos Hellenerne, de italifle Stammer, Nordens Germaner, de seinikiste Folkeslag, Per- serne og Jndierne. De tre sidste Folkestammers rige poetiste Litteratur synes et Beviis for, at den levende Naturfslelse hos de nordiste germa- niske Stammer ikke alene kan tilskrives et langt vinterligt Savn af Natu- rens Nydelse. — Minnesangernes ridderlige Poesie og det tydste Dyre- Epos efter Jacob og Vilhelm Grimm. Celtisk-irske Naturdigtninger. S.