Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

131 30-37 og 21titn. S. 10—IL Dst- og veft-ariste Folkeslag (Indier og Perser). Nainayana og Mahabharata; Saknntala og Kalidasas „Skyen som Sendebud." Persist Litteratur paa det iranske Heiland; den gaaer ikke længere tilbage i Tiden end til Sassaniverne. S. 37—41 og Anin. S. 11—15. (Et Fragment af Theodor Goldstücker). — Finske Heltedigte og Sange, af Kareliers Mund samlede as Elias Lonnrot. ©. 41—42 og Anm. S. 15. — Aramæiske Nationer; Hebræernes Naturpoesie, en Nefler af Monotheismen. S 42—46 og Anm. S-15. — Gammel ara. bist Litteratur; Antars Skildring ak det beduinste Drkenliv; Amru'l Kais's Naturbeskrivelse. S. 4G—49 og Anm. S 15—16. — Efterat den aramæiske, græske og romerste Herlighed var forsvunden, fremtræder Dante Alighieri, hvis poetiske Skabning fra Tid til anden aander den dybeste Folelse for det jordiske Naturliv. Petrarca, Bojardo og Vittoria Colonna. Aetna dialogus og en malerisk Skildring af den nye Ver- dens yppige Planteliv i Dembos's Historiæ Vcnetæ. Christopher Kolum- bus. S. 49 - 55 og Anm. S. 16—17. — Camoens's „Lusiaderne" S. 55—58 og Anm. S. 17—18. — Spanfl Poesie; Don Alonso de Ercillas Araucana, Fray Luis de Leon og Calderon efter Ludvig Ticck. — Shake- speare, Milton, Thomson. S. 58—61 og Anm. S. 18—20. — Franste Prosaister: Rousseau, Buffon, Bernardin de St. Pierre og Chateaubriand. S. 61—65 og Anm. S. 20. — Tilbageblik paa Skildringerne as de ældre Reisende fra Middelalderen, John Mandeville, Hans Schilrberger og Bernhard von Breitenbach; Contrast med de nyere Reisende. Cooks Ledsager Georg Forster. S. 65 — 68 og Anm. S. 20. — Er end den „beskrivende Poesie" med Rette bleven dadlet som en særegen, for sig selv bcstaaende Form af Digtningen, faa rammer denne Debreidelse ikke Be- ftræbeben for at opstille et Billede af de gjennemvandreve Zoner, for ved Sproget, d. e. ved det betegnende Ords Krait at sandseliggsore Resul- taterne af en umiddelbar Naturanskuelse. Alle Dele af Skabningens vide Kreds, fra IEqvator til den kolde Zone, udove et begeistrende Indtryk paa Sindet. S. 68—70 og Anm. S. 20. II. Landskabsmaleriet i dets Indflydelse paa Oplivelsen af Naturftudiet. — I den classiske Oldtid var Landstabsmaleriet, ifølge Folkeslagenes ejendommelige Aandsretning, ligesaalidt som den digteriste Skildring af en Egn, en for sig selv bcstaaende Gienstaud for Kunsten. Den ældre Philostrat. Stenographic. Ludius. — Spor til Landflabs- maleriet bos Jndierne i Virramaditpas glimrende Periode. — Hercula- num og Pompeji. — Den christelige Malerkunst fra Constantin den Store tit Middelalderens Begyndelse. Miniaturbilleder i Haandfkrifter. S. 71-75 og Anm. S. 20—22. — Landskabsmaleriets Uddannelse i Brødrene van Eycks historiske Billeder. Det 17de Aarhundrede som Landskabsmaleriets glimrende Epoche (Claude terrain, Rupsdael, Gas- pard og Nicolaus Poussin, Evertingen, Hobbema og Cupp). — Senere 9*