Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Stræben efter Vegetationsformernes Natursandhed. Fremstilling af Trope- Vegetationen. Franz Post, Prinds Moritz af Nassaus Ledsager. Eckhout. Trang til physiognomist NaturfremAlling. — En ftor, neppe fuldbragt Verdensbegivenhed, Erhvervelsen af Uafhængighed og lovlig Frihed i det spanste og portugisiske Amerika (hvor i Andernes Kjæde imellem Vende- kredsene folkerige Stæder ligge indtil 13000 Fod over Havfladen), den tiltagende Cultur i Ostindien, paa Ny-Holland, paa Sandwichsoerne og i det sydlige Afrika vil engang give, ikke alene Meteorologien og den beskrivende Naturvidenskab, men ogsaa Landstabsmaleriet, dette Natur- phpsiogn omiets graphifle Udtryk, et nyt Opsving og en storartet Charakteer. — Vigtigheden af de Parkerste Rundmalerier. — Begrebet om et Naturhele, Følelsen af den harmoniske Eenhed i Kosmos vil blive stedse mere levende blandt Menneskene, alt som Midlerne mangfoldig- gjsres til at danne Heelheden af Naturphænomencriie til anskuelige Billeder. S. 75-87 og Anm. S. 22-25. III. Dyrkning as erotiske Værter; Indtrykket afPlanternes Physiognomik, forsaavidt Plantninger kunne frembringe dette Jnd- tryk.— Landstabsgartneriet. De tidligste Haveanlæg i Mellem- og Syd- asien; hellige Træer, Gudernes Luude. S. 88—92 og Anm. S. 25— 26. — Ostasiatifle Folkeslags Haveanlæg. Chinesifle Haver under det seirrige Dynastie Han. Den chinesifle Statsmand See-ma-kuangs Havedigt fra Slutningen af det life Aarhundrede. Lieu-tscheus Forskrifter. Keiser Kien-longs naturstildrende Digt. — Sammenhænget mellem de buddhistiske Munkeanstalter udsvede en betydelig Jndflpdelse paa Udbredelsen af sijonne, charakterististe Planteformer. S. 92—95 og Anm. S. 26. B. Den physiske Verdensbetragtnings Historie. Indledning. Historien om Erkjendelsen af Verdensaltet er ganste forfljellig fra Naterrvidenskabernes Historie, saaledes som denne meddeles os i vore Lærebøger i Physik og i Planternes og Dyrenes Morphologie. Den er saa at sige den historifle Fremstilling as Tanken om Eenheden i Aabenbarelserne og om Kræfternes Samvirken i Verdensaltet. — Behand- lingsmaaden af Kosmos's Historie: a) Fornuftens selvstændige Stræben efter Erkjendelse af Naturlove; b) Verdensbegivenheder, som pludselig have udvidet Iagttagelsens Horizont; c) Opfindelsen af nye Midler til sandselig Iagttagelse. — Sprogene. Culturens Udbredelsesstraaler. Saa- kaldet Urphysik, en ved Cultur fordunklet, vilde Folkeslag tilhorende Natur- viisdom. S. 96—110 og Anm. S. 26—29. Hovedmomenter i den physiske Verdenglietragtnings Historie. I. Middelhavets Bækken som Udgangspunktet for Forsøgene paa at udvide Ideen om Kosmos. — Underafdelinger i Bækkenets Form.