Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

133 Vigtigheden af den arabiske Havbugts Dannelse. Krydsningen af to geognostiske Hævningsspstemer NO. — SV. ogSSO. —NNV— Vigtig- heden as de sidste Klosters Retning med Hensyn til Lettelsen akFolkesam- fcerdselen. — Gammel Cultur hos de omkring Middelhavet boende Folke- flag. — Nildalen, Ægypternes gamle og nye Rige. — Phonicerne, en folkeforbindende Stamme, udbrede Bogstavskristen (phonisifle Tegn), Mynter, font Tuskmiddel og det oprindelig babyloniske Maal og Vægt. Tallæren, Negnekunsten. Natlig Seilads. Vest-afrikanfle Colonier. S. 111—125 og Anm. 29—37. - Hiram-Salomonisie Erpeditioner til Guldlandene Ophir og Supara. S. 125—126 og Anm. S. 37—39. — Pelasgiste Tyrrhener og Tuster (Rasener). Den tustifle Stammes ejen - dommelige Tilbøjelighed til et inderligt Samqvem med Naturkræfterne; Fulguratorer og Aquileger. S. 126—128 og Anm. S. 39—40. — Andre meget gamle Culturfolk, der boede omkring Middelhavet. Spor af Dan- nelse i Osten hos Phrygierne og Lvcierne, i Vesten hos Turbulerne og Turdetanerne. — Den hellenisie Magts forste Begyndelse. For-Asien, den brede Landevei sor de fra Dsten indvandrende Folkeslag. Den ægceifle D-Verden, det forbindende Led imellem Grcekerdsmmet og den fjerne Orient. Ovenfor den 48de Bredegrad ere Europa og Asien ligesom flydte over i hinanden ved flade Steppelande; ja Pherecpdes fra Syros og Herodot betragte endog hele det nordlige scythiske Asien som horende med til det sarmatisie Europa. — Somagt, dorist og joniff Liv overfort til Plantestcederne. — Frem træng en mod Dst til Pontus og Kolchis, det første Kjendflab til det kaspifle Havs vestlige Kyst, hvilket Hecatæus forvexler med det kredsende oftlige Verdenshav. Byttehandelen gjennem Rækken af scythist-scolotifle Folkestammer med Argippæerne, Jssedonerne og de guld- rige Arimasper. Hyperboræernes meteorologifle Mythus. — Mod Vesten Aabningen af den gadeirifle Port, som længe var lukket fer Hellenerne. Colæus fra Samos's Seilads. Blik paa det Ubcgreendsede; rastlos Stræ- ben ester det Hiinsidige; uojeKjendflab til et stort Naturpheenomen, nem- lig Havets periodiske Opsvulmen. S. 128—138 og Anm. ®. 40--44. 11. Makedoniernes Felttog under Alexander den Store og det bactrisie Riges lange Indvirkning. — Ingen anden Tidsepoche (alene med Undtagelse af den atten og et halvt Aarhundrede senere indtrufne Opdagelse og Occupation af det tropisie Amerika) har paa engang til- budt en Deel af den menneskelige Slægt en rigere Fylde as nye Natur- anstuelser, et større Materiale til Begrundelsen af kosmisk Viden og et sammenlignende ethnologist Studium. Benyttelsen af dette Materiale, Stoffets aandige Bearbejdelse bliver lettet og i sin Værdi sorhsjet ved den Retning, som Stagiriten paa engang havde givet den philosophisie Speculations Forskning av Empiriens Vei og et Alt skarpt begrændsende videnskabeligt Sprog. — Den macedoniste Expedition variOrdets egentligste Betydning en videnskabelig Expedition. Callistenes fra