Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
134 Olynth, Aristoteles's Discipel og Theophrasts Ven. — Tilligemed Kund- gaben om Jorden og dens Frembringelser blev ogsaa Kundstaben om Himmelen i hoi Grad udvidet ved Bekjendtflabet med Babylon og med den allerede opløste chaldaifle Prcestekastes Iagttagelser. S. 139-153 og Anm. S. 44—51. in. Verdensbetragtningens Udvidelse under Ptole- mceerne. — Det græste Ægypten havde Fortrinet af politisk Eenhed; og dets geographifle Verdensbeliggenhed, Indbruddet afben arabiske Havbugt bragte den indbringende Færdsel paa det indiste Ocean Færdselen paa Middelhavets sydøstlige Kyster nær indtil nogle faa Mile. — Seleucider- nes Rige nod ikke Sohandelens Fordele og blev ofte rystet ved Satra- piernes forfljellige Nationalitet. Levende Handel paa Floder og Karavan- veje med Serernes Hoisletter Nord for Uttara-Kuru og Orus-Dalen. — Kundflab om Monsunerne. Ptolemeeus Wiladelphus restaurerer Kanalen, der forbandt det rode Hav med Nilen ovenfor Bubastus. Denne Kanals Historie. ■— Videnskabelige Institutioner under Lagiderncs Beskyttelse. Museret i Alexandrien, to Bogsamlinger, i Bruchium og i Rhakotis. Studiernes ejendommelige Retning. Ved Siden af den Stof ophobende Samlerflid aabenbarer sig en lykkelig Akmindeliggjorelse af Anskuelserne. — Eratosthenes fra Cyrene. Det forste hellenske Forsøg paa en Gradmaa- ling imellem Syene og Alexandrien, grundet paa ufuldkomne Angivelser af Bematifter. Samtidige Fremskridt i den rene Mathematik, Mechanik og Astronomie. Aristpllus og Timocharis. Samieren Aristarchs og Babylonieren Seleucus's (eller fra Erythrce) Ansiuelser om VerdenS- bygningen. Hipparch, Skaberen af den videnstabelige Astronomie og den største selviagttagende Astronom i hele Oldtiden. Euclides, Appollonius fra Perga og Archimedes. S. 154—164 og Anm. ©. 51 — 54. IV. Det rom erste Verdens herredo mines Indvirkning, et stort Statsforbunds Indflydelse paa de kosmiske Forestillinger. — Med Mangfoldigheden i Jordbundens Beskaffenhed og Form, med Forfljellig- heden i de organiffe Frembringelser, med de lange Sotog til Ravkpsterne og Arabien under LElius Gallus, med Nydelsen af en langvarig Fred — vilde Ccesarernes Monarchie i næsten fire Aarhundreder have kunnet sikkre Naturkundstaben en langt livligere Udvikling; men med den romerfle Nationalaand slukkedes den Enkeltes nationale Bevægelighed; Offentlig- heden og Bevaringen af Individualiteten, disse de frie Forfatningers tvende Hovedstoller, forsvandt. — I denne lange Periode vare Dioscori- des fra Cilicien og Galenus sra Pergamus de eneste Iagttagere af Natu- ren, der fremstode. De forste Skridt i en hoist vigtig Branche af den makhematiske Physik, i den paa Experimenter grundede Op- tik, gjorde Claudius Ptolemæus. — Materielle Fordele af Landhandelens Udvidelse til det indre Asien og Sohandelen fra Myos Hormos til In- dien. — Under Vespasian og Domitian, paa Dynastiet Han's Tid trængte