Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
41
Frugtbarhed og til den uoverskuelige Mangfoldighed af de
former64, under hvilke de vidste at behandle et og samme
Stof; dybe og inderlige Følelser soger man forgjæves.
Selv Skildringen af den omgivende Natur afbryder kun
sjelden Fortællingen i Firdusis National-Epos eller historiske
Heltebog. Særdeles yndig, og med local Sandhed i Ve-
sirivelsen af Klimaets Mildhed og Vegetationens Ippighed,
forekommer mig Kystlandet Mazenderans Lov i en vandrende
Sangers Mund. Ved deune lovprisende Skildring anspores^
Kong Kei Kawus til et Tog henimod det caspiffe Hav og
til ny Erobring. Foraarsdigtene af Enweri, Dschelaleddin
Numi, Adhad og den halv indiffe Feisi aandede et fristt Liv
allevegne, hvor ikke den smaalige Higen efter ubetydelige Lig-
nelser paa en ubehagelig Maade forstyrrer 06 Nydelseu. Sadl
t Digtningen Bostan og Gulistan (Frugt og Nosenhaveli),
Hafiz, som man med Hensyn lit sin muntre Livsphilosophie
har sammenlignet med Horats, betegne, saaledes som Joseph
von Hammer udtrykker sig i sit store Værk om ten persiske
Poesies Historie: Førstnævnte, Sædelærens Tidsalder og den
Anden, søm Minnesanger, Lyrikens højeste Sving; men Svulst
og Affectation vanzire ofte Skildringen af Naturen. Den
persiste Digtnings Indlingsgjenstnud, „Nattergalens og Rosens
Kjcerlighed", gjentager sig stedse paa en trættende Maade, og
i Blomstersprogets konventionelle smaalige Kunst hen-
doer i Asterlandeue den indre Naturfolelse.
Naar vi sra de iranske Heilande igjennem Turan (i
Zend-Avesta Tüirja)^^ gaae op mod Nord til ten, Europa og
Asien adftillende Uralkjæde, saa komme vi til den gamle finffe
StammeL Ursæde; thi Ural er et gammel-finsk ligesom
Atlas et g a m m e l - t y r k i sk Land. Hos Nutidens stufte Stam-
mer, der have nedsat sig langt mod Best paa lav europæisk