Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
41 Frugtbarhed og til den uoverskuelige Mangfoldighed af de former64, under hvilke de vidste at behandle et og samme Stof; dybe og inderlige Følelser soger man forgjæves. Selv Skildringen af den omgivende Natur afbryder kun sjelden Fortællingen i Firdusis National-Epos eller historiske Heltebog. Særdeles yndig, og med local Sandhed i Ve- sirivelsen af Klimaets Mildhed og Vegetationens Ippighed, forekommer mig Kystlandet Mazenderans Lov i en vandrende Sangers Mund. Ved deune lovprisende Skildring anspores^ Kong Kei Kawus til et Tog henimod det caspiffe Hav og til ny Erobring. Foraarsdigtene af Enweri, Dschelaleddin Numi, Adhad og den halv indiffe Feisi aandede et fristt Liv allevegne, hvor ikke den smaalige Higen efter ubetydelige Lig- nelser paa en ubehagelig Maade forstyrrer 06 Nydelseu. Sadl t Digtningen Bostan og Gulistan (Frugt og Nosenhaveli), Hafiz, som man med Hensyn lit sin muntre Livsphilosophie har sammenlignet med Horats, betegne, saaledes som Joseph von Hammer udtrykker sig i sit store Værk om ten persiske Poesies Historie: Førstnævnte, Sædelærens Tidsalder og den Anden, søm Minnesanger, Lyrikens højeste Sving; men Svulst og Affectation vanzire ofte Skildringen af Naturen. Den persiste Digtnings Indlingsgjenstnud, „Nattergalens og Rosens Kjcerlighed", gjentager sig stedse paa en trættende Maade, og i Blomstersprogets konventionelle smaalige Kunst hen- doer i Asterlandeue den indre Naturfolelse. Naar vi sra de iranske Heilande igjennem Turan (i Zend-Avesta Tüirja)^^ gaae op mod Nord til ten, Europa og Asien adftillende Uralkjæde, saa komme vi til den gamle finffe StammeL Ursæde; thi Ural er et gammel-finsk ligesom Atlas et g a m m e l - t y r k i sk Land. Hos Nutidens stufte Stam- mer, der have nedsat sig langt mod Best paa lav europæisk