Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

136 Charakteer; Karavaneveje og folkerige Stæder. S. 186—194 og Anm. S. 58—60. — Nestorianernes, Syrernes Indvirkning; Indflydelsen, som den medicinst-pharmaceutiste Skole i Edessa udsvede. — Hang til Om- gang med Naturen og dens Kræfter. Araberne blive de egentlige Grund- læggere af de phpsiste og chemifle Videnskaber. Warmacien. — Viden- skabelige Znstituter i Al-Mansurs, Harun Al-Raschids, Mamuns og Motasems glimrende Epoche. Videnskabelig Forbindelse med Jndien. Benyttelsen af Værkerne Tscharaka og Susruta, af Ægypternes gamle technisie Kunster. Botanist Have ved Cordova under den poetifle Chalif Abdurrahman. S. 194—204 og Anm. S. 60—66. — Astronomiske Be- stræbelser ved egne Iagttagelser og Forbedring af Instrumenterne. Ebn- Junis Anvendelse af Pendulen som Tidsmaaler. Alhazens Arbcide over Straalebrydningen. Indiske Planettavler. Forrykkelse af Maanens Længde, erkjendt af Abul-Wefa. Aftronomist Congres i Toledo, hvor- til Alfons af Castilien kaldte Rabbinere og Arabere. Observatorium i Merapha og dets senere Indvirkning paa Timuriden Ulugh Beig i Samar- kand. Gradmaaling paa Sletten mellem Tadmor og Nakka. — Araber- nes Algebra, oprindelig opstaaet af to, længe uafhængigt af hinanden flydende Stromme, en indisk og en græfl. Chovarezmieren Mohamed Ben- Musa. Diophantus, forst mod Slutningen as det 10de Aarhundrede oversat paa Arabifl af Abul-Wefa Buzjant. Ad samme Vei, hvorpaa Araberne erholdt Kundstaben om ven indiske Algebra erholdt de ogsaa i Persien og ved Euphrat de indiske Taltegn cg det sindrige Kunstgreb med Positionen, d. v. s. Brugen af Stedværdien. De forplantede denne Brug til Toldembederne i det nordlige Afrika, ligeoverfor Sici- liens Kyster. Efter al Sandsynlighed vare de Christne i de vestlige Lande endnu tidligere end Araberne fortrolige med de indiske Tal og kjendte under Benævnelsen Abacus-Systemet Brugen af de ni Ziffre efter deres Pladsværdi. Positionen træder allerede frem i Suanpan fra Indre-Asien og i den tuffifle Abacus. — Spsrgsmaalet, hvorvidt et va- rigt Verdensherredomme af Araberne, med deres næsten udelukkende For- kjærlighed for de videnskabelige (naturbefirivende, physifle og astrono- miste) Resultater af græfl Forsining, vilde kunne have virket befordrende paa en universel og fri Aandsculiur og en stabende Kunstsands. S. 205 .—210 og Anm. S 66—69. VI. De store oceaniske Opdagelsers Tidsrum. Amerika og det siille Hav. — Begivenheder og Udvidelse af vivenflabelige Kund- flaber, som have forberedet de oceaniste Opdagelser. — Just fordi de europæiske Folks Bekjendtflab med den vestlige Halvdeel afIordkloden er Hovedgjenstanden for dette Afsnit, bor den ubestrideligt forste Opdagelse af Amerika i dets nordlige og tempererede Zone ved Nordboerne strængt adskilles fra Gjenopdagelsen af det samme Continent i dets tropiste Dele. — Medens endnu Chalifatet blomstrede i Bagdad under Abassiderne, op-