Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

137 dagedes Amerika af Leif, Erik den Rodes Son, indtil 41%° nordlig Brede. Færoerne og det ved Naddod tilfældig opdagede Island maa man betragte som Mellemstationer, som Udgangspunkter for Togene til det amerikanske Skandinavien. Ogsaa Vstkysten af Grønland i Scoresby- Landet (Svalbord), Vstkysten af Baffinsbai indtil 72°55' og Indgangen til Lancaster-Sundet og Barrow-Strædet bessgtes. — Irske Opdagelser tidligere? Hvitramannaland (de hvide Mænds Land) imellem Vir- ginien og Florida. Er Island ssr Naddod og før Ingolfs Colonisering af samme forst bleven beboet af Irer (Vestmcend fra det amerikansie Store-Jsland) eller af de ved Normanner fra Færoerne fortrængte ir- landske Missionærer (Papar, Dicuils Clerici) ? — Den nationale Skat af urgamle Traditioner i det europæiste Norden stod Fare for at gaae tabt under Urolighederne i Hjemmet; da blev den overfort til Jsland, som i halvfjerde hundrede Aar nsd en fri borgerlig Forfatning, og saaledes red- det for Efterverdenen. Vi kjende Handelsforbindelsen mellem Grønland og Ny-Skotland (det amerikanske Markland) indtil 1347; men da Grön- land allerede J261 havde mistet sin republikanske Forfatning og alt Sam- qvem med Fremmede, altsaa ogsaa med Island var det forbudt som norsk Krongods, saa bliver det mindre forunderligt, at Columbus, da han i Februar 1477 besøgte Island, ingen Kundskab erholdt om det mod Vest beliggende nye Continent. Imellem den norske Havn Bergen og Grønland fandt imivlertid Handelsforbindelse Sted endnu indtil 1484. S. 211—220 og Anm. S. 69—73. — Ved sine verdenshistoriske Folger hoist forfljellig fra denne enkeltstaaende, virkningsløse Begivenhed, Nor- mannernes forste Opdagelse af det nye Continent — er dets Gjenopda- gelse i dets tropiske Dele ved Christopher Columbus, om ogsaa denne Sofarer, der kun sogte en kortere Bei til det østlige Asien, hverken havde til Hensigt at opdage en ny Verdensdeel, eller, ligesom ogsaa Amerigo Vespucci, lige indtil sin Dod troede at have berørt andet end Kysten af det oftlige Asien. — Den Indflydelse, som de nautifle Opdagelser mod Slutningen af 15de og i Begyndelsen af I6oe Aarhundrede have udsvet med Hensyn til Berigelsen af Ideernes Verden, bliver fsrst sorstaaelig naar man kaster et Blik paa de Aarhuudreder, der adskille Columbus fra den videnskabelige Culturs Blomstren under Araberne. — Hvad der gav Columbus's Æra sin ejendommelige Charakteer, den as en uafbrudt, lykke- lig Stræben ester at udvide Kundskaben om Jorden, var: et lidet Antal dristige Mcenvs Fremtræden (Albertus Magnus, Roger Bacon, Duns Scotus, Wilhelm af Occam), som ansporede,til fri Selvtænkning og til Udforskningen af enkelte Naturphænoniener; det fornyede Bekjendtstab med den græske Lileraturs Værker; Bogtrykkerkunstens Opfindelse; Gesandt- siaber af Munke til Mongolsyrsterue og mercantile Reiser til det ostlige Asien og sydlige Indien. (Marco Polo, Mandeville, Nicolo de'Conti); Forbedringer i Styrmandskunsten; Brugen af SskompaSset eller Kjend-