Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

138 skab til Magnetens Nord- og Sydviisning, som man igjennem Ara- berne flylder Chineserne. S. 220—236 og Anm. S. 73-78. — Cata- lanernes tidlige Soreiser til det tropisie Afrikas Vestkyst; Opdagelsen af Azorerne; Piciganos Verdenskort fra 1367. Columbus's Forhold til Toscanelli og Martin Alonso Pinzon. Seent kjendte Kort af Juan de la Cosa. Sydhavet og dets Der. S. 236—253 og Anm. S. 78—87. — Opdagelsen af den magnetiske Curve uden Afvigelse i det at- lantifle Ocean. Observeret Jnflerion af Jsothermerne hundrede Somile Vest for Azorerne. En physisk Afgrcendsningslinie forvandles til en politisk. Pave Alexander Vl's Demarcationslinie fra 4de Mai 1493. — Kundskab om Varmefordelingen; Grændsen for den evige Snee erkjendes for en Function af den geographiste Brede. Bevægelsen af Atlanter- havets Vande. Store Tangenge. S. 253—262 og Anm. S. 87-90. — Udvidet Forestilling om Verdensrummene; Bekjendtsiab med Stjerne- billederne paa den sydlige Himmel; en mere sandselig besiuende end vi- denskabelig Kundskab! — Forbedringer i Methoden til at bestemme Ski- bets Sted; den politiste Trang lil at fastsætte den pavelige Demarca- tionslinies Beliggenhed avler igjen Trangen til practifle Længdemethoder. — Amerikas Opdagelse og første Colonisation, Skibsfarten til Ostindien om det gode Haabs Forbjerg falde sammen nied Kunstens hojeste Blom- stren, med Erhvervelsen as en Deel af den aandelige Frihed ved den religieuse Reform, Forspillet til store politifle Oinvccltninger. Den ge- nuesiste Sofarers Dristighed er det forfte Led i de skjæbnesvangre Be- givenheders umaadelige Kjccde. Tilfældet, ikke Amerigo Vespuccis Be- drageri cg Rænker, har berøvet Amerikas Fastland Columbus's Navn. — Den upe Vervensdeels Indflydelse paa de politiste Institutioner i det gamle Continent, paa dets Folkeslags Ideer og Tilbøjeligheder. S. 262—274 og Anm. S. 91—99. Vki. Tidsrummet for de store Opdagelser i Himmel- rummene ved Kikkertens Anvendelse; disse Opdagelsers Forberedelse ved en rigtigere Forestilling om Verdensbygningen. — Nicolaus Coper- nicus anstillede allerede Iagttagelser i Krakau med Astronomen Brud- zewski, da Columbus opdagede Amerika. Ideel Forbindelse mellem det 16de og 17de Aa hundrede ved Peurbach og Negiomontanus. Copernicus har alrrig opstillet sit Verdeutsvstem som en Hypothese, men som en uomstødelig Sandhed. S. 275—286 og Anm. 99—107. — Kepler og de empiriske, af ham opdagede Love for Planetbanerne. S. 286—88 og Anm. S. 107; S. 296—298 og Anm. S. 112. — Kikkertens Opfin- delse; Hans Lippershey, Jacob Adriaansz (Melius), Zacharias Jansen. De første Frugter af den teleskopiske Seen: Bjerglandskaberne iMaanen; Stjernesværme og Mcelkcvei, Jupiters fire Drabanter; Saturns Tre- form; Venus's segelformige Skikkelse; Solpletter og Solens Rotations- varighed. — For Astronomiens Historie, fa selv med Hensyn til dens