Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

139 Grundfæstelse, betegner Opdagelsen af den lille Jupitersvcrden en minde- værdig Epoche. Jupitersmaanerne foranledige Opdagelsen af Lysets Hur- tighed og Kundskaben til denne Hurtighed fører atter til Forklaringen af Firftjernernes Aberrations-Ellipse, d. e. til det sandselige Beviis for Jor- dens translatoriste Bevægelse. — Paa Galileis, Simon Marius's og Johann Fabricius's Opdagelser fulgte Ndfindelsen asSaiurnsdrabanterne ved Huygens og Cassini, as Zodiakallyset som en afsondret kredsende Tan- gering ved Childrey, as Firstjernernes foranderlige Lysverel ved David Fabricius, Johann Bayer og dolwarda. Andromedas stjernelose Taage- plet, beflreven af Simon Marius. S 288—301 og Anm. S. 107—113. Om end det syttende Aarhundredes Hovedberommelse ved dets Begyn- delse maa tilflrives den pludselige Udvidelse afKundflaben om Himmel- rummene ved Galilei og Kepler, og mod dets Slutning de ftete Frem- flridt i den rene mathemalifte Viren ved Newton og Leibnitz; saa har dog ogsaa den ftorste Deel af de physikalfle Problemer i Lysets, Varmens .og Magnetismens Processer i hiin glinirende Epoche nydt en velgjorende og befrugtende Pleje. Den dobbelte Straalebrpdning og Lysets Polari- sation; Spor af Kundstab om Jnterferentsen hos Grimaldi og Hooke. William Gilbert adskiller Magnetismen fra Elektriciteten. Kundstab om den periodiske Fremstriden af Linierne uden Afvigelse. Halleys tidlige Formodning, at Polarlyset (Jordens Lysning) er et magnetifl Phceno- men. Galileis Thermofloper og disses Benyttelse til en Række af regel- mæssige daglige Observationer paa Stationer af forstjellig Høide. Under- søgelser over den straalende Varme. Torricellis Ror og Hoioemaalingcr ved Qvægsolvstanden i dem. Kundstab om Luftstrømmene og om Jord- rotationens Indflydelse paa disse. Vindenes Dreiningslov, anet af Ba- con. Academia del C im en to s heldige men korte Jndflpdelse paa Grund- læggelsen af den mathematifle Naturphilosophie ad Erperimentets Bei. — Forsøg paa at maale Luftfugtigheden; Condensations-Hygrometre. — Elektrifl Proces; tellurist Elektricitet. Otto von Guerike saae det forste Lys i selvfremkaldt Elektricitet. — Den forste Grund lægges til den pneumatiste Chemie; iagttaget Vægtforøgelse ved Metallernes Oxydation; Cardanus og Jean Ney; Hooke og Mayow. Ideen om et i Lustkredsen indeholdt Grundstof (Spiritus nitro-aereus), som træder til de sig forkal- kende Metaller, og er en nødvendig Betingelse for alle Forbrændingspro- cesser og Dyrenes Aanvedræt. — Den physisie og chemifle Kundskabs Jndflydelse paa Geognosiens Uddannelse (Nicolaus Steno, Scilla og Lister); Havbundens og Kpstlandes Hævning. I det vigtigste af alle geognostifle Phænomeuer, Jordens mathematifle Skikkelse, af- spejle sig kjendeligt Urtidens Tilstande, d. e. den roterende Masses primitiv flydende Tilstand og dens Hærdelse til Jordspheervio. Grad- maalinger og Pendulforsog under sorstjellige Breder. Polar-Fladtrykt- hed. Jordens Skikkelse bliver af theoretifle Grunde erkjendt af New-