Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

43 og Chorsangene, i den lyriffe Poesies Glands under Kong Da- vid samt i Prophetstolen, hvor man t hoi Begeistring glemte det Forgangne og ene rettede Blikket mod den fjernt kom- mende Tid. For Vestens Beboere har den hebraiske Digtningsmaade foruden fin indre ophøjede Storhed endnu det særligt Til- lokkende, at den paa saa mange Maader staaer i Forbindelse med de locale Troes-Erindringer hos Tilhængerne af tre vidtudbredte Religioner, den mosaiske, christelige og muhamme- danske. Ved Missioner, som begunstigede de søfarende Na- tioners Handelsaand og Erobringssyge, ere østerlandets geo-- graphiste Navne og Naturskildringer, saaledes som de ere os opbevarede i det gamle Testamentes Skrifter, trængte dybt ind i den nye Verdens Skove og fjernede til Sydhavets Oer. Det er et charakteristisk Kjendetegn paa Hebræernes Naturpoesie, at den, som Resier af Monotheismen, stedse om- fatter hele Verdensaltet i sin Eenhed, saavel Jordlivet som de lyseilde Himmelrum. Den dvæler sjeldttere ved Enkelt- hederne, men fryder sig i Betragtningen af store Masser. Naturen skildres ikke som Noget for sig bestaaeude og forherliget ved egen Skjonhed; men den hebraiffe Sanger see den stedse i Relation til en højere herskende, aandelig Magt. Naturen er for ham noget Skabt, noget Ordnet, er det levende Udtryk af Guds Allestedsnærværelse i Sandseverdenens Ele- mettter. Derfor er Hebræernes lyriste Digtning allerede ifolge Indholdet fuld af Storhed og hellig Alvor; den er mørk og længselsfuld, naar den berører Menneskehedens jordiske Til- stande. Tillige er det mærkeligt, at denne Poesie, trods sin Storhed og hele sin Begeistrings højeste, ved Munkens Tryl- leri fremkaldte Sving, næsten aldrig bliver trættende som den