Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

48 Dhobyani^ om Skildringen af Euphrats svulmende Vande, uaar den strømmende Bølge bortriver Sivmasser og Dræ- stammer. Den 8de Dog i Hamasa, som forer Overskriften „Reise og Sovnigbed", maatte naturligviis tiltrække sig min særdeles Opmærksomhed. Jeg belæredes imidlerlid snart om at „Sovnigheden"^ kun refererede sig til Bogens forste Frag- ment og selv her er saameget tilgiveligere, som den anføres at være opftaaet i Digterens Tanke paa en Reise, han foretog sig om Natten ridende paa en Kameel. I forrige Afsnit har jeg sogt fragmentarisk at udvikle, hvorledes Yderverdenen, d. v. s. Synet cif den levende og livlose Natur, i forstjellige Tidsepocher og hos forstjellige Folkestammer, ogsaa uligelig har indvirket paa Tankernes og Følelsernes Verden. Af Litteraturens Historie fremhævedes det, som Karakteriserer den levende Ittring af Naturfolelsen. Herved kom det ligesaalidet som i hele Værket om Kosmos an paa Fuldstændighed, men kun paa Almindelighed i Over- blikket og paa Udvalg af saadaune Erempler, i hvilke Ti- dernes og Menneskeracernes Ejendommelighed tydeligst aaben- barede sig. Jeg har ftildret Græker og Romer indtil den gradvise Hendoen af de Følelser, som gave den clasfiske old- tid i Vesten en uudslukkelig Glands; jeg har i de christelige Kirkefædres Skrifter eftersporet det skjonne Udtryk af den Naturfolelse, som Eneboerlivet veemodigt fremavlede. Ved Betragtningen af de indogermanske Folkestammer (jeg tager her denne Benævnelse i Ordets snevrere Betydning) ere vi fra Tydflernes Digtninger i Middelalderen gaaede over til de hoitdannede gamle Ast-Arier (Inder) og dernæst til de mindre begavede Vest-Arier, til Beboerne af det gamle Iran. Efter et flygtigt Blik paa de celtiste (galifke) Sange og paa et nytopdaget finsk Epos, har jeg stildret det rige Naturliv,