Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

49 søm aander i en Green af den semitiske (aramæiske) Stamme, i Hebræernes saavelsom i Arabernes ophøjede Digte. Saa- leoes have vi sect Tilsyneladelsernes Verden afspejlet t Fol- kets Poesie i Norden og i den sydostlige Deel af Europa, i Forasien, paa de persiske Hoisletter samt i de indiske Trope- lande. For at omfatte Naturen i sin hele Storhed, troede jeg at maatte fremstille den fra to Synspunkter, forst objectiv som blotte Kjendsgjerninger, og dernæst reflekteret i Menneske- hedens Følelser. Efter at den aramæiske, græske og romerske Herlighed var forsvunden, jeg kunde fristes til at sige: efter den gamle Ver- dens Undergang, see vi hos Dante Alighieri, den store og begeistrede Skaber af en ny, fra Tid til anden de dybeste Følelser for det jordiske Naturliv. Han veed at hæve sig over Lidenskabernes Indflydelse, at bekæmpe det Subjective i sin vide Ideekreds og at afvæbne denne anelsesfulde Mystik. Den Tidsepoche, hvori han levede, folger umiddelbart efter den, i hvilken, paa denne Side af Alperne, den schwabifle Minnesang, som vi ovenfor have ffildrct, begyndt at dale. Uforligttelig maler Dante, mod Slutningett af forste Sang i Purgato rio78, Morgenluften og Lysets zittrende Skill fra det blidt bevægede, fjernede Havspeil (il iremolar de lamaina); og t deil femte Sang Skybruddet samt Flodernes Stigen, hvorved efter Slaget ved Campaldino Liget af Buonconte de Montefeltro forsank i Aro'eu.^ Indgangen til det jordiske Paradises tætte Lund minder Digteren om Pinieffoven ved Ravenna, „(la pineta in sul iito di Chiasi)' 80, hvor Fugle- nes Morgensang toner fra Træernes Toppe. Med den sted- lige Sandhed, som herster i dette Naturbillede, contrasterer i det himmelffe Paradiis den Lysstrom, af hvilken der ud- strømme Funker, „som nedsænke sig paa Flodbreddens Blom- A. v. Humbvlt, Kosmcs. II. 4