Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

55 mayors Diana. Det elegist-Ldylliske Element var beklageligt nok kun altfor længe fremherskende i den italienske og spanske Litteratur. Det livsfriffe Billede, hvori Cervantes fremstiller Ridderen fra la Manchas Eventyr, var nødvendigt, for at stille samme Skribents Galatea i Skygge. Hvormeget end de nævnte store Digtere forædlede Hyrderomanen ved Sksonhed i Sprog og Blodhed i Følelser, forbliver den dog ifolge sin indre Natur stedse trættende og lader Læseren kold, ligesom Middelalderens allegoriste Forstandskunstnerier. Det Obser- veredes Individualitet forer alene til Natursandhed i Frem- stilling; ogsaa har man i de herlige ffildrende Sieber87 i det befriede Jerusalem troet at erkjende Indtryk af Digte- rens maleriste Omgivelse, Erindring af den yndige Egn om Sorrent. Hiin individuelle Natursandhed, som udspringer af egne Anskuelser, glimrer i rigeste Maal t den portugisiske Littera- turs store National-Epos, der gaaer ligesom en indisk Blom- sterduft igjennem det hele under Trovchimlen (i Klippegrotten ved Macao og blandt Molukkerne) skrevne Digt. Det som- mer sig ikke for mig at bekræfte Friedrich Schlegels dristige Paastand, ifolge hvilkeu Camoens i sit beromte Digt Lusia- derne „med Hensyn til Farve og Phautasie-Fylde langt over- gaaer Ariosi"^; men som Naturiagttager tor jeg nok tilføje, at i den beskrivende Deel af Lusiaderue hverken Digterens Begeistring, Talens Prydelse eller Tungsindighedens gjennem- bævende Klang nogensinde bliver til Hinder for den nøjagtige Fremstilling af de physiske Kjendsgjerninger. Langt snarere maa man, saalcdes som det altid er Tilfælde, naar Kunsten oser af en klar Kilde, ansee dem for at have forhøjet det op- livende Indtryk af Naturbilledernes Storhed og Sandhed. Uforlignelig er hos Camoens Skildringen af det evige Sam-